Troels Kløvedal og Mikkel Beha

#
Onsdag den 14. maj 2014 kl. 19:30

Det er lykkedes os at få et tredje foredrag med Troels Kløvedal og Mikkel Beha, denne gang i Musikhuset Esbjerg,

Onsdag den 14. maj fra kl. 19.30 - ca. 22.00 i teatersalen, Musikhuset Esbjerg

JV pris kr. 225,-
Ikke JV pris kr. 275,-
+ gebyr kr. 15,-

Troels Kløvedals nye foredrag forevises i Power Point, han har digitaliseret alle sine 30 film gennem de sidste 40 år hvilket gør at han kan fremvise levende filmklip i sine fortællinger fra de mange togter på de syv have.
Først fortælles der lidt om skibets historie og om hvordan det hele startede i tresserne, hvor en helt anden verden lå åben, end den vi kender nu.

Han fortæller om kulturer og øriger der ligger derude hvor man kun kan komme til hvis man bygger en båd og sejler derud.

Herefter går Mikkel på og fortæller hvordan hans mor og far købte Nordkaperen sammen med nogle venner da han var 6 måneder gammel, dermed var hans skæbne, så at sige, besejlet. Siden da har Mikkel besøgt 51 lande rundt om i verden. Dels med Nordkaperen, men også som skipper på eget skib, som rejsende journalist, og på eventyr med sin egen familie.

Mikkel viser billeder og tv-klip og fortæller om glæden ved at se en ny horisont dukke op af disen, om frygten ved at stige 900 meter ned i en Polsk kulmine, venskabet med en polynesisk høvdingesøn, om at lyve sig ind på en systue i Bangladesh under påskud af at være tøjindkøber, og spændingen ved at tage på natlig harpunjagt med gode venner, og en hel masser hajer.

Foredraget slutter med fælles spørgerunde.

Arrangøren oplyser

Dørerne åbnes kl. 19.00