RadioRadio 2014

#
Lørdag den 26. april 2014 kl. 09:00

Den 26. april mødes alle Danmarks radiofolk til RadioRadio i Århus. Hvad enten du arbejder på en radio, arbejder med radio eller laver radio, så er dette dagen for DIG. Bliv inspireret af fantastiske kolleger fra Danmark og resten af verden – en ny dag for dansk radio.

En ny dag for dansk radio.

Medarbejderne på de danske radiostationer har brug for at få inspiration, som kan omsættes til handling med det samme på de respektive stationer. Det er noget af det, vi har savnet, og derfor har taget initiativ til RadioRadio, en én-dages konference for dig der arbejder på en radiostation, hvad enten det er som vært, konsulent, event manager, producer eller ledelse.

I de senere år har der ikke været noget, som opfylder de behov vi har for at udvikle vores medarbejdere, og derfor har vi lokalt lavet vores egne skræddersyede sessions. I år har vi besluttet at samle indsatsen og åbne dørene til en fantastisk nytænkende dag i Aarhus.

Vi ønsker også at forny måden, hvorpå vi præsenterer indholdet. Derfor vil alle deltagere i RadioRadio befinde sig i samme fantastiske rammer. Alt, hvad vi deler, sker fra samme sted gennem hele dagen i korte sessions á 9 eller 18 minutter. På den måde får vi masseret brugbar viden om alle dele af radio ind i alle radioens områder, hvad enten man er vært, konsulent, event manager, producer eller andet. Kort sagt - du misser ikke en session – du får det hele.

Det er vigtigt for os, at alle kan deltage, og derfor er vi glade for, at vi kan holde prisen lav.

Forplejning på konferencen:
Fra kl. 9:00 er der morgenkaffe og let morgenmad til de morgenfriske

Til middag åbner vi op for en lækker frokostbuffet og midt på eftermiddagen serveres kage og kaffe, så vi har lidt at styrke os på, inden vi begynder på dagens sidste sessions.

I alle pauser er der mulighed for at få kaffe/the og kildevand, samt frisk frugt og snakbar.

Pris kun:
Medlemmer af Danske Medier          kr.    995,-
Ikke medlemmer                                kr. 1.495,-
+ billetgebyr kr. 15,- pr. billet.

Når dagen er gået og kroppen fuld af ny inspiration, samles vi til RadioRadio After Party. Indholdet her vil være pizza, øl og musikalske overraskelser. Prisen for denne del af arrangementet er kr. 150,- . RadioRadio After Party kan kun købes sammen med billetten til konferencen.

Vi vil løbende informere om RadioRadio via vores sites https://www.facebook.com/radioradiodk samt http://www.radioradio.dk

Arrangøren oplyser