Cirkus ved Pandekagehuset kvie Sø

#
Fredag den 27. december 2013 kl. 14:45

Aflyst - P andekagehuset Kvie Sø i Ansager søsætte en ny juletradition med en familie cirkus forestilling i deres store mongolske telt

Det er ” De Jydske Helte” som gæster Pandekagehuset, og vil underholde både ung og gammel med deres humoristiske cirkus artisteri. Komisk nærvær, artisteri, gøgleri og musik er kodeordene til denne forestilling, og der bliver virkelig noget at glæde sig til!
Der høstes af mere end 15 års erfaring på de skrå brædder, når Johan Plesner, Søren Stockmar og Mads Haagen, af stor kærlighed til faget, sammen optræder som ”De Jydske Helte”. Johan Plesner er uddannet fra Tidens Teater, Klovne og Artistskolen, Gøglerskolen, Aarhus og Philippe Gaulier, Paris. Søren Stockmar er oplært på klassisk vis hos Irene Thierry i Cirkus Krone, og uddannet på Klovne og Artistskolen i Aarhus med speciale i trapez og rebkunst. Mads J. Haagen er konservatorie uddannet musiker og musikpædagog med saxofon som kæphest.
Der bliver fyret godt op i det pragtfulde mongolske telt, så der er varme for både krop og sjæl! Det bliver en fantastisk eftermiddag med pandekager efter forestillingen.

Repertoiret er traditionel cirkus artisteri, til tidløst gøgleri, hvor komisk nærvær, artisteri og musikalitet bliver forenet i den folkekære ramme af klassisk ’østjysk’ gøglertradition. I pausen vil der være mulighed for at købe soda/saftevand, øl og popcorn.

Efterfølgende ca. kl. 17.15: Vinterpandekagebuffet m/
supper, salater og pandekager.

Pris for forestilling og mad:
Voksne: 268,- kr.,
Børn 3 – 10 år: 224,- kr.,
Børn under 3 år: GRATIS
(sidder på skødet under forestillingen) – max. 1 lille barn på skød pr. voksne.

Arrangøren oplyser

Dørene åbnes kl. 14.15