SlikSafari

#
Torsdag den 12. september 2013 kl. 13:00

Der er tonsvis af naturligt slik til alle!

Tag familien med på en aktiv og anderledes ”sliktur”, hvor der slet ingen begrænsninger er for hvor meget slik der er til rådighed. Der er tonsvis af naturligt slik til alle!
Det er selvfølgeligt sukkerfrit og uden farvestof, med masser af udfordring, leg og sund levevis. Vi tør således godt love, at det er verdens mest spændende, udfordrende og frugtbare slik – det drejer sig nemlig om den bløde mudderbund i Nationalpark Vadehavet, som hedder slik.
Lige før højvande går vi ud under havets overflade og oplever den bløde mudderbund, slikken, som er så dejlig udfordrende og lægger op til naturleg og ikke mindst fryd og forundring. I bare tæer går vi ud i mudderet, den lidt foruroligende og dejligt bløde bund, og vi går på jagt efter Vadehavets 5 små, "farlige" dyr. Sammen prøver vi kræfter med Vadehavets traditionelle slikslæde, det er sjovt, og så skal vi selvfølgelig også lægge en naturlig slikmaske på dem der tør.
   
Tag med JydskeVestkysten, Ballum Camping og Sort Safari® på denne anderledes, naturlige "slikaften" og oplev Vadehavet fra en helt ny side … frugtbart slik.

Turen tager ca. 2-3 timer og er velegnet for alle børn og unge fra 3 år. Vi anbefaler at man medbringer rent tøj og samt et håndklæde.
Alle deltagende børn og unge får efter endt SlikSafari et minde …..et SlikDiplom.

Velkommen på SlikSafari i Nationalpark Vadehavet. 

Pris pr. person
Med JV-abonnement 125 kr.
Uden JV-abonnement 150 kr.

Arrangøren oplyser

Mødested sendes på mail efter bestilling