BlixenSafari - AFLYST

#
Søndag den 7. juli 2013 kl. 07:45

Turen er desværre aflyst. Tag med JydskeVestkysten og Sort Safari® på natur- og kulturtur med fantastiske fortællinger

Søndag den 7. juli 2013 kl. 07.45 – 18.00

Med Karen Blixens novelle ”Syndfloden over Norderney” som inspiration har Sort Safari® iscenesat en SAFARI syd for grænsen til Ejdersted-halvøen, hvor virkeligheden langt overgår fantasien og byder på fantastiske fortæl-linger.
Turen starter med bus fra Møgeltønder til Tønning, hvorfra vi sejler gennem den imponerende Ejderdæmning ud i Nordsøen, på sejlturen serveres morgenmad. Turen fortsætter gennem spændende marskområder på Ejdersted-halvøen hvor vi ser på slot og haubarger. Naturvejlederen fortæller de dramatiske historier om livet på udsatte steder, hvor menneskene må leve med naturens barske luner. Her har gådefulde fortællinger om sunkne byer haft god grobund.                                                                                                                       
Frokosten nyder vi på Roter Haubarg, som er et storslået bygningsværk fra 1647, hvor Blixens fortælling sagtens kunne have fundet sted.    
Turen gennem marskens kystlandskab er levende fortælling om stormfloder, digegrever, konger og baroner. Som afslutning serveres der på Blixen’sk vis et glas mousserende vin – da ”..der er noget ved Safari-Liv, som gør, at man glemmer alle Livets Sorger og føler hele Døgnet, som om man havde en halv Flaske Champagne i sig, - ganske opfyldt af den mest inderlige Taknemlighed over, at man lever.”  ... velkommen på BlixenSafari.

Pris uden JV-abonnement: 835 kr.
Pris med JV-abonnement: 785 kr.

Der er begrænset antal pladser

Arrangøren oplyser

Mødestedet oplyses på billetten.
Husk at medbringe pas, varmt og praktisk tøj,
€ til drikkevarer m.v. og gerne en kikkert.