Inspiration til livets store sceneskift

#
Torsdag den 5. september 2013 kl. 19:00

Safri Duo's - Morten Friis holder musikalsk foredrag Glæd jer til et foredrag, hvor der også bliver plads til liveoptrædener af Marten friis - og det på et niveau, så hårene rejser sig.

Vostrup Musikhus den 5. september kl. 19.00 – ca. 21.00 inkl. pause

Han var den lille purk, der slog på tromme i Tivoli Garden, og siden har han fået en alsidig karriere præget af store sceneskift. Som slagtøjsmester og dirigent på den klassiske scene har han spillet i alverdens store klassiske musikhuse som Sydney Opera House, Royal Albert Hall og Carnegie Hall. Der var ikke mange der havde spået, at han og makkeren Uffe Savery senere skulle erobre de kommercielle hitlister som popstjerner med Safri Duo.

Morten Friis tager i dette inspirationsforedrag tilhørerne med på en musikalsk kamikaze-kurs, hvor ingen i begyndelsen troede på, at Safri Duo kunne få et hit uden vokal. Morten Friis sætter fokus på skabelsen og på kreativitet, som deltagerne selv kan relatere til: Al udvikling kræver, at vi tør gå ind i processer og forsøg, hvor alt kan gå galt, og hvor vi løbende taber kontrol.

Pris med JV-abonnement kr. 175,-
Pris uden JV-abonnement kr. 245,-
+ billetgebyr kr. 15,-

 

Arrangøren oplyser