Kulinarisk Lammetaffel 2011

#
Lørdag den 4. juni 2011 kl. 18:00

Solnedgang, sommersamvær og smagsoplevelser bag digekronen - vær med til at åbne Vadehavs Lammefestival 2011 med et stemningfuldt arrangement.

5 af Sydvestjyllands bedste kokke laver hver deres ret af lokalt opdrættet lam til den store buffet - og den ledsages selvfølgeligt af lokalt bryg.

Tag naboen eller din kollega med ....

Lørdag den 4. juni 2011 - 18.00 til 21.00 ved Ribe Kammersluse

Menú

Letrimmet lammeculotte med emulsion af strandtrehage og rapskimolie Confiteret lammenakke med vandmynte og nye ærter.
Jakob Sullestad Sønderho Kro

Marsklam marineret i lokale urter og paté af samme med salat af spæd sommergrønt, sennep og lokal honning, samt gedeost fra Bavnhøj.
Henning Kohl Schackenborg Slotskro

Farseret lammebryst med sky, smørbagte kartofler med krydderurter og sommersalat med radiser, nye løg og Jernved kærnemælk. Krydderbrød.
Preben Madsen Restaurant Herregårdskælderen

Letsaltet lammebov med milde hvidløg og bønneurt på hvide asparges og dressing med strejf af røg.
Bo Mogensen Restaurant Kolvig

Langtidsstegt lammekølle med kvellersalt, spidskål slaw, tørret Varde skinke og sommerradiser, samt bondemandens kartoffelsalat med løvstikke.
Jacob Møller Justesen Restaurant Justesen

Kold Rabarbersuppe med vanilje og pernod, kærnemælksis og perber tuilles.
Bo Mogensen Restaurant Kolvig

Lokal øl og saft.
Ribe Bryghus og Warwik Bryghus

Kr. 600.- inkl. øl og saft

Arrangøren oplyser

Arrangementet afholdes i telt ved Kammerslusen