Troels Kløvedal

#
Torsdag den 6. oktober 2011 kl. 19:00

Det er med stor glæde at Esbjerg Højskole præsenterer Troels Kløvedal i et nyt foredrag der bygger på fortællinger fra de mange togter på de syv have

Troels Kløvedals nye foredrag forevises i Power Point da han har digitaliseret alle hans 30 film gennem de sidste 25 år hvilket gør at han kan fremvise levende filmklip.


Først fortælles der lidt om skibets historie og om hvordan det hele startede i tresserne, hvor en helt anden verden lå åben end den vi kender nu. Han fortæller om kulturer og øriger der ligger derude hvor man kun kan komme til hvis man bygger en båd og sejler derud, Påskeøen, Tuamuto atollerne nordøst for Tahiti, Micronesien med spændende vragdyk.

Derefter lykkes det ham på hans tredje jordomsejling efter mange års ihærdige forsøg at gøre et af hans livs drømmerejser til Kina. Hvis han nogen sinde gør dansk ekspeditionshistrie så er det her. Som den første lykkes det ham, i Den Kinesiske folkerepublik historie, og siden amerikanerne opgav deres kontrol af Yangtze-floden i 1949, at få tilladelse til at sejle 4.000 km dybt ind i Kina,helt ind bag de berømte Three Gorges, de kinesiske Grand Canyon (kløfter). På vej op ad floden besøger Nordkaperen et af det tyvende århundredes største byggerier ”det hydroelektriske kraftværk Gexhouba Dam” som betyder: "oversvømmelser af store by- og landområder", fordi floden bliver hævet 178 m og som vil tilføre Kina et enestående energipotentiale og måske kunne hindre fremtidige store oversvømmelser på Yangtze-floden,men som også gør kina sårbar i en krig eller ved jordskælv. Togtet starter i Hong Kong og går derefter op ad Perlefloden til Canton, hvor Troels vil fortælle om dansk søfartshistorie gennem de sidste 250 år på Kinakysten. Derefter sejles der op ad Kinas østkyst hvor han især vil fortælle om de danske sejlskibe på Kina-farten i 1800-tallet. Det var især skibe fra Åbenrå der besejlede den farlige kyst og mange af dem forliste. Der vil også blive fortalt om 1800-tallets største danske iværksætter, industrimanden C. F. Tietgen og Store Nordiske Telegrafselskabs kinesiske relationer som var livsnerven i det store danske selskab. 

Man kan ikke rejse i kina uden at komme uden om landets blodige og voldsomme borgerkrigshistorie og den forfærdelige besættelse af japanerne under Anden Verdenskrig hvilket også vil blive berørt.

Medens sommerens oversvømmelse hærger Yangtzes bredder, sætter Nordkaperen en kurs dybt ind i Kina…..”Riget i Midten”

Torsdag den 6. oktober kl. 19.00 på Esbjerg Højskole

Billetpris pr. pers.
JV abonnent kr. 125,00
Ikke JV abonnenet kr. 175,00

Billetpris pr. pers. (Inkl. 2 retter hovedret + dessert efter køkkenchefens valg
JV abonnent kr. 250,00 
Ikke JV abonnent kr. 300,00


Bordbestilling foretages på 79 13 74 00,
hvis der ønskes middag inden foredraget.

Arrangør Esbjerg Højskole - vi glæder os til at byde dig velkommen til en god oplevelse.

Arrangøren oplyser

Menuen (hvis tilkøbt) serveres kl 17:00.
Foredraget starter kl 19:00.
Bordbestilling foretages på 79 13 74 00,
hvis der ønskes middag inden foredraget.