Sønderho – en kulturhistorisk perle

#
Mandag den 8. juli 2013 kl. 10:30

Fonden Gamle Sønderho og Fanø Kunstmuseum tilbyder hermed en enestående mulighed for at opleve Sønderho og dens kulturhistorie gennem en guidet rundtur i museet Hannes Hus, Fanø Flisesamling på Café Nanas Stue og Fanø Kunstmuseum

Arrangementet afholdes følgende dage:
mandag den 27. maj,
mandag den 24. juni
mandag den 8. juli
kl. 10.30 - ca. 15.00


Der afgår bus fra Nordby kl. 10.05, ankomst færge fra Esbjerg 10.02

Program for dagen:
Vi spadserer gennem Danmarks smukkeste landsby til museet Hannes Hus, et velbevaret skipperhjem fra 18-hundrede tallet, hvor vi vil gennemgå huset, dets historie og dets betydning for en del af Sønderhomalerne i denne periode.

Derefter går vi op til Café Nanas Stue, hvor Danmarks fineste flisesamling er ophængt. Flisernes historie gennemgås og sættes i relation til sejlskibstiden.
Der serveres en let frokost på cafeen, og efterfølgende går vi videre til Fanø Kunstmuseum, hvor der serveres en kop kaffe. Der vil her blive fortalt om husets historie samt om den helt unikke samling af  fanømalerier. 

27. maj: Busafgang mod Nordby kl. 15.00
24. juni og 8. juli: Busafgang mod Nordby kl. 14.50  og 15.15

Pris kr. 250,00 excl. transport til og fra Sønderho, drikkevarer samt et ekspeditionsgebyr på kr. 15,00.

Max antal deltagere er 20 og min 8.
Ved aflysning godtgøres billettens pris samt gebyret.

Teknisk arrangør: Fanø Kunstmuseum og Fonden Gamle Sønderho
Foto: Per Hofman Hansen

Arrangøren oplyser

Mødested kl. 10.30: Sønderho rutebilstation.