Kandis fest

#
Fredag den 12. april 2013 kl. 19:00

Oplev et brag af en fest, når Kandis spiller op til dans.

I Skærbæk Fritidscenter fredag den 12. april kl. 19.00 - 02.00
Billet incl. lækker buffét og dans kun kr. 335.-

Kandis er rejsende i livsglæde.
Det handler om sol, sommer, kærlighed og evig troskab. Det handler også om en kultur, som hver uge fylder idrætshaller med danseglade mennesker og iørefaldende toner – akkompagneret af fadøl og fællessang.

Med et salg på over 1,5 millioner plader og en fanklub på godt 3.000 medlemmer har Kandis skabt sig en unik platform uden sidestykke på den danske musikscene.

Siden debuten til et enkebal på Hotel Phønix onsdag 4. januar 1989 har Kandis underholdt over tre millioner mennesker, der for en aften har glemt alt om hverdagens trængsler og fået sveden til at pible frem på et tætpakket dansegulv.

Kandis har tilbagelagt 1,3 millioner kilometer på landevejene – det svarer til mere end 30 gange rundt om jorden – for at spille på kroer, i haller, på markedspladser eller musikfestivaler og dansegaller.
Hvad der for Kandis for alvor begyndte med ”En lille ring af guld”, er blevet til meget mere gennem årene. Fra adskillige hit på diverse udgaver af Dansktoppen og bl.a. deltagelse i det danske Melodi Grand Prix er et orkestrets seneste udspil, Kandis 13, et musikalsk spejlbillede af livet nu til dags med valg af tekster og instrumenter, der ikke var tænkeligt for 20 år siden.
Kandis er Danmarks populæreste danseorkester.”

Teknisk arrangør: Skærbækhallernes Støtteforening


 

Arrangøren oplyser