Vinterferie på Naturama i Svendborg

#
Søndag den 24. februar 2013 kl. 10:00

I Svendborg ligger Naturama. Her fortæller vi naturhistorie på en ny måde. Kronhjorten brøler. Det lyner. Bjørnen vil kæle. Dyrene er iscenesat i et naturteater med avanceret lys, skiftende lyd og film til vands, til lands og i luften.

Hver dag i uge 7 og 8 summer det af aktiviteter på Naturama. Alle dage kl. 12 kan børnene undersøge blåmuslinger sammen med Naturguiden. Har en musling skæg? Hvad gemmer sig under skallen? Prøv også "Kender du typen" hver dag kl. 14, hvor Naturguiden fortæller om tre fisk ud fra livsstil, bolig og madvaner. Gæt en fisk og vind flotte præmier. Prøv også en gratis rundvisning i børnehøjde eller Vinter i Årstidsskoven. Der er opgaver til børn i alle aldre, og hver dag kører BioRama, Naturamas bevægebiograf. Tjek hele programmet på www.naturama.dk

Pris JV abonnement kr. 300,-
Pris Ikke JV abonnement kr. 400,-

Tilbuddet indeholder:
Entré for 2 voksne (Børn (0-17 år) har gratis entré.)
4 poletter til BioRama
2 slush-ice i caféen.

Teknisk arrangør: Naturama



Arrangøren oplyser

VIGTIGT tilbuddet er gyldigt
i perioden d. 9.-24. februar kl. 10-17.