Byd livet op til dans

#
Onsdag den 20. februar 2013 kl. 19:00

Foredrag med danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard og læge Charlotte Bøving

Det bliver alt andet end kedeligt, når de to kvinder går på scenen sammen. Elisabeth Dalsgaard og Charlotte Bøving har netop med stor succes gæstet Kvindeforum 2012 i Esbjerg, hvor de gav en fed opskrift på, hvordan vi hver især kan tage en svingom med livet.  Og nu er det din tur – kom og få fornyet motivation.

Bliv mentalt klar til forandringer eller styrk din fysik på dansegulvet. 

Elisabeth Dalsgaard driver sit eget firma - Swingtime - der bl.a. omfatter fem danseskoler. Elisabeth har mere end 20 års undervisningserfaring inden for dans, aerobics og fitness.

Hun har udviklet sit eget dansekoncept - Ballroom Fitness™. Et koncept, hun bl.a. har solgt videre til flere fitnesskæder og -centre i både ind- og udland.

Ballroom Fitness™ blev udviklet pga. manglen på mænd på dansegulvet. Nu er det tilladt at møde op til dans uden en partner - og danse med sig selv.

Hør Elisabeth fortælle om sine erfaringer med kvinder og mænd på dansegulvet. Bliv klogere på dine feminine sider, når du får fif og råd fra dansens verden. Det ultimative feminine look, der følger med den frække latinamerikanske dans og den yndefulde standarddans.

Oplev på egen krop hvor skønt og livsbekræftende det er at danse - uanset niveau og udgangspunkt. Elisabeth sørger for, at ALLE kan være med.
 
Praktiserende læge Charlotte Bøving, kendt fra blandt andet BS og Basserne, vil holde foredraget: Tag ansvar for dit eget liv og hvorfor. På en humoristisk og anderledes måde griber hun fat i hverdagens små udfordringer om bl.a. kost og motion. Charlotte vil bl.a. fortælle om mødet med danserne Steen Lund og Thomas Evers Poulsen - og hvordan hun, i projektet de selv døbte Vild med basserne, hjalp de to Vild med dans-stjerner af med overflødige kilo og vejen til et sundere liv, uden at hverdagen blev for sur.

Charlotte vil tage udgangspunkt i de mange erfaringer hun har fra sin lægepraksis "Lægerne Jugendhuset" i Varde samt konceptet "Sundhedsskolen", som hun udviklede i forbindelse med tv-programmerne BS og Basserne

Pris:
Med JV-abonnement 165 kr.
Uden JV-abonnement 195 kr.
+ billetgebyr 15 kr.

Det er muligt at tilkøbe en lækker Tapastallerken, som serveres i pausen. Pris 100 kr.

Tapas menu:
• Spinatroulade med røgetlaks
• Chorizo på marineret salat med sort ris
• Små krydret kyllingedeller
• Luft tørret skinke med friske mozzarella kugler og sprød salat
• Tortilla pandekager med kalkun
• Oliven tapenade, tzatziki, nordisk humus og gode oliven
• Hjemmebagt specialbrød

Arrangøren oplyser