Jules Verne Safari

#
Lørdag den 6. april 2013 kl. 07:30

Rejs med JydskeVestkysten og SortSafari i fodsporet på den verdenskendte forfatte

Lørdag den 6. april 2013 kl. 07.30 - 15.00

Dette tilbud er en enestående mulighed for at rejse i fodsporet på den verdenskendte forfatter Jules Verne – der bl.a. skrev Jorden rundt på 80 dage. I juni 1881 sejlede Jules Verne med sit eget dampskib, St. Michel, på Ejderen mellem Nordsøen og Østersøen – en tur, han beskrev i begejstrede vendinger, og hvor en delstrækning nu kan genopleves sammen med JyskeVestkysten, Sort Safari® og rederiet Adler-Schiffe. Vi sejler fra Rendsborg og en kort strækning på Kielerkanalen for derefter at fortsætte turen på Ejderen, langs den gamle dansk-tyske grænse, hvor vi genoplever Vernes eventyrrejse med – efter den tids – imponerende kanalanlæg og maleriske byer. Vi passere til sidst en sluse og slutter rejsen i Süderstapel. På turen gennem det smukke slesvig-holstenske landskab passeres flotte og dyrerige naturområder, som naturvejlederen, der er turens guide, vil ”åbne” med spændende natureventyr. Vi byder undervej på en stor frokostbuffet og om eftermiddagen en kaffe/kagebuffet, der begge er som eventyr i sig selv, de stiger nemlig op af gulvet. Turen starter i Møgeltønder kl. 07.30 og slutter samme sted ca. kl. 18.00.

Skulle turen undtagelsesvis blive aflyst af Adler-Schiffe (p.g.a. storm, som lukker sluserne) gennemføres en alternativ tur med besøg i Bergenhusen, Friedrichstadt m.v.

Program:
• 07.30 Afgang med bus fra Møgeltønder
• 09.45 Ankomst til Rendsburg (Obereiderhafen)
• 10.00 Afgang med skibet Adler Princess
 Sejltur på Ejderen med passage af sluse
• Luksus Brunch Buffet
• Luksus Kage Buffet
• 15.45 Ankomst til Süderstapel
• 16.00 Bus tilbage til Møgeltønder
• Ca. 18.00 Afslutning i Møgeltønder

Pris pr. person
Ikke JV-abonnement kr. 885,-
JV-abonnement kr. 835,-

 

Arrangøren oplyser

HUSK PAS og € til drikkevarer og drikkepenge.
Turen har en varighed på ca. 9-10 timer.