ØrneSafari

#
Søndag den 11. november 2012 kl. 10:00

Netop nu er der relativt mange ørne, falke, høge og våger i marsken og Vadehavet. Dem vil vi forsøge at finde

JydskeVestkysten og SortSafari inviterer til en tur i et naturområde, hvor ørnene sammen med andre rovfugle har fundet sig et eldorado.

Den danske bestand af rovfugle er nemlig vokset ganske pænt de seneste år. Netop nu er der relativt mange ørne, falke, høge og våger i marsken og Vadehavet.

Dem vil vi forsøge at finde. Turen starter i Margrethe-Kog, og vi kører der hen, hvor der er flest rovfugle.

Rovfuglene er på jagt efter de mange fugle og små pattedyr i dette enestående marskområde – kamp på liv og død foregår hele tiden. Der venter deltagerne en stor, vild naturoplevelse.

Turen foregår enten i egne biler eller med bus, og turen har en varighed ca. 3 timer.

Turen ledes af naturvejleder Flemming Juel Søndergaard, Sort Safari.

Pris JV-abonnent kun 145,-
Pris ikke JV-abonnent kun 175,-


Begrænset antal deltagere.

Arrangøren oplyser

Mødested: Oplyses ved køb af billetter.
Husk pas, da ørnene kan være fløjet over grænsen!