Din digitale identitet er guld værd.

#
Torsdag den 29. november 2012 kl. 19:00

Aflyst - pga for få tilmeldinger

Tænker du nogen sinde over, hvem der ved hvad om dig på nettet? At din færden på hjemmesider og brug af apps kan få konsekvenser for, om du får det gode job – eller mister det - kommer ind på den bedste uddannelse og modtager de bedste priser på alt fra rejser til forsikring?

I hverdagen derhjemme, på arbejdspladsen, i fitnesscentret, i skolen, når du rejser, dater og shopper. Du bliver konstant tracket og registreret online. Og du opdager det sjældent! Når Google, Facebook, Instagram, Twitter og co. lader dig søge, e-maile, uploade billeder og holde kontakt, er det alt andet end gratis. Du betaler med din identitet, dine persondata – også kaldet nutidens olie.

Virksomheder indsamler og videresælger informationer om dine interesser, smag, religion, alder, politiske overbevisning, helbred, seksuelle orientering, venner osv. De tjener milliarder på din identitet.

Foredraget bygger på den nye bog “Fake it. Din online identitet er guld værd, sådan passer du på den” og giver dig en rundtur i, hvad du skal være opmærksom på i din digitale adfærd:

Hvorfor bør du passe på din identitet og dit omdømme online - hør hvad konsekvenserne har været for dem, der ikke passede på
Hvem holder øje med dig, hvordan og hvorfor?
Hvad sker der med dine persondata - og hvorfor er selv detaljerne interessante?
Hvilke værktøjer, kan du bruge for at passe på din digitale identitet? For du kan ikke regne med at du er beskyttet af loven.

Pris pr- person:

Med JV-abonnement 145 kr.
Uden JV-abonnement 195 kr.
+ billetgebyr 15 kr.

Bogen "Fake It" kan bestilles nu og udleveres ved foredraget. Pris 100 kr. Spar 49 kr.

Arrangøren oplyser

Dørene til salen åbnes ca. 18.30