Jul i købmandsgården - 2012

#
Onsdag den 28. november 2012 kl. 19:00

Gå ikke glip af årets julespil på Dorothea Teatret Klik på "mere info" for at få vist alle datoer

Et sted langt inde i hjertet på de fleste danskere sidder der en lille Morten Korchnostalgisk drillenisse og vil ud. Ved juletid - når bunken af regninger vokser i takt med underskuddet på budgetkontoen; når stressfaktoren vokser i takt med, at vi brillerer med logistiske kraftpræstationer i forhold til indkøb, pligtbesøg, rengøringsprojekter og anden sæsonbestemt travlhed; når de arme børns forventninger spændes langt ud over anstændighedens grænse i takt med butikkernes tidligere og tidligere og mere og mere hysteriske tiggeri om vores opmærksom; når vi næsten har nået kvalmepunktet og frygter ikke bare økonomisk men også fysisk og psykisk kollaps - så kommer han frem, den lille fyr, ryster et helt års forhærdelse af sig, kigger os ind i øjnene og siger: "Det var meget bedre i gamle dage" Og lige der, i dét sekund, er vi til fals for hvad som helst, i dét sekund tror vi på ham. Nej, vi ved, at han har ret.

Julen har den ejendommelige egenskab, at den - uanset samfundets stedse mere kaotiske og fortravlede virkelighed - skaber en tidslomme i vores tilværelse, så vi, om blot for en stund, bedre kan mærke de mennesker, vi er iblandt, måske fordi vi bedre kan mærke os selv (en luksus der bliver mere og mere eksklusiv).

Og husk så (inden nostalgi-nissen for alvor får tag i struben på os): I gamle dage sagde man også: "Det var meget bedre i gamle dage," hvilket må være i overordentlig meget gamle dage. Og engang i fremtiden vil man også sige: "Det var meget bedre i gamle dage”, hvilket jo så må være i vore dage! Tænk lige over det, hvis I en dag hører jer selv sige: "Det var meget bedre i gamle dage."

God fornøjelse med JUL I KØBMANDSGÅRDEN

Instruktør: Peter Milling, Odense Teater
Instruktørassistent: Lisbeth Wilger

Spilleperiode: November og december

Generalprøve: Mandag 26. nov. 2012 (Gratis for medlemmer)
Forpremiere: Tirsdag 27. nov. 2012 (Gratis for medlemmer)
Premiere: Onsdag 28. nov. 2012
Sidste spilledag: Fredag 21. dec. 2012

Antal spilledage: 15 (17 inkl. generalprøve og forpremiere)

Torsdag - fredag: kl. 19.00
Lørdag - søndag: kl. 15.00

Priser:  
Voksne: 150 kr
Børn: 75 kr

Ved salg af mindst 20 billetter gives 10 % rabat (fra teatret)

Billetsalg: Nembillet.dk (Her pålægges et gebyr på 15 kr). Start 1. oktober

Billetsalg fra teatret: Gebyrfri
Start Mandag 12. november, tirsdag 13. nov. kl.16.30 - 18.00.
Herefter: Onsdag 21. november, torsdag 29. november, fredag 7. december

Produktionsleder: Eva Kastbjerg

Arrangøren oplyser

Dørene til Teatret åbnes 1 time før forestillingen.
Dørene til salen åbnes 1/2 time før forestillingen.