Grenzen

#
Torsdag den 17. marts 2011 kl. 20:00

Mungo Park byder på en rigtig historie fra vore kanter med den anmelderroste forestilling GRENZEN. den 17. marts kan man opleve stykket

Fra vores egen baghave bringer Mungo Park et storslået historisk drama om at kæmpe for det, man har kært i krig og kærlighed. 
 
Nogen vil flytte grænsen. Imens drømmer jægeren om lykken under 1. Verdenskrig, soldaten jagter kærligheden efter slaget ved Dybbøl, og gartneren ser sit snit til at score kassen med grænsehandel. Jægeren, soldaten og gartneren tørner alle sammen i et tidsløst grænseland, hvor mennesker kæmper for og imod grænserne imellem dem. Men ingenting går som planlagt. For spørgsmålet er, hvor grænsen egentlig går? 

GRENZEN foregår mellem Slaget ved Dybbøl og dagens Danmark og spiller fra kanten af den dansk-tyske grænse. Episoder og skæbner fletter sig sammen i en dramatisk og rørende fortælling om at høre sammen og være adskilt af de grænser, vi skaber imellem os. Lyden af Danmark trænger sig også på med en række nye fortolkninger af sange fra den danske højskolesangbog.

Anmeldercitater:
 
"Intellektuel underholdning. Rå humor og medrivende musikalitet."
Jydske Vestkysten
***** 5 stjerner


"Direkte fascinerende."
Jyllands-Posten
****4 Stjerner


"Et velanbragt spark i selvgodheden."
Fyens Stiftstidende
****4 stjerner

"Resultatet er smukt på en uventet måde."
Kristeligt Dagblad

Arrangøren oplyser

Der er unummerede pladser.

Stykket varer 2 timer 20 minutter med 20 minutters pause