Dansk Slager Parade 2018, Horsens

#
Lørdag den 20. januar 2018 kl. 20:00

Lørdag den 20.01.18 kl. 20.00, Sønderbro kulturhus, Lindvigsvej 4, 8700 Horsens. Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten er slut ca. kl. 22.15. Der spilles 2 sæt.

Dansk Slager Parade 2018

Glæd dig til en hitparade af store dansktop stjerner, når showet Dansk Slager Parade igen vender tilbage med en super forestilling. Showet har 21 års jubilæum, og er blevet en tradition for mange. Igen er der samlet en perlerække af kendte kunstnere, som har en masse klassikere med i bagagen. 

Bjørn Tidmand var en af de bærende personligheder i paradens begyndelse sammen med bl.a. Tommy Seebach. Nu vender han tilbage med sine mange velkendte hits. Lige fra “Lille Sommerfugl” og “Brænd mine Breve” til “Nu tager jeg til Dublin” og “Rosen er rød min ven” plus mange flere. 

John "Rocking Ghost" Andersen forsanger i “The Rocking Ghosts” er med for første gang på paraden. Han giver med garanti både landeplagen “Belinda” og “Oh Oh, What a Kiss”. 

Lars Stryg fra “Lars Stryg & Royal Strings” vender tilbage efter succesen i 2017. Med sig har han blandt andet sit hit“Aldrig mer’ må jeg se dig”, som er den sang, der har ligget længst tid på dansktoppen - hele 55 uger blev det til. Desuden bliver der genhør med “Hvor er det sted”. 

Gry Meilstrup som man kender fra sangen “Kloden Drejer” som vandt det danske Melodi Grand Prix i 1983, hvor rejehoppet også blev opfundet. Derudover har hun også hittet “Kom og kys mig”, som i 2017 blev kåret som årets dansktophit i Boxen. 

Lise Haavik sang i 1986 hittet “Du er fuld af løgn” og har i mange år været blandt de populæreste navne på Dansk Slager Parade. Efter et års pause er hun atter ombord med forrygende fortolkninger af de store dansktophits. 

Anne-Mette Rix tog alle med storm, da hun debuterede i 2006, hvor hun erstattede den sygemeldte Anne Herdorf. Publikum tog hende til deres hjerter med superlativer som den nye Birthe Kjær. Med den popularitet får hun et tredje år på slageren. 

Klaus & Servants er traditionen tro bandet, der bakker alle kunstnerne op og optræder med deres egne suveræne hits. Hvem kender ikke “Herstedvester”, “Bank tre gange” og ”Den bedste pige”. 
Showet bindes sammen af konferencier Karin Strand-Holm – kendt fra DK4 tv-showet “Syng med & Tip et hit”.

Arrangøren oplyser

Teknisk arrangør: CB & Ole B. Booking A/S
Medbring din tilsendte billet.
Dørene åbner kl. 19.00. Koncerten er slut ca. kl. 22.15. Der spilles 2 sæt.
Unummererede siddepladser.