Huxi Bach

#
Tirsdag den 6. november 2012 kl. 19:00

“Fem ud af seks stjerner til Huxi Bachs kærlighedsshow. Længe leve næstekærligheden!”

Både pressen og publikum jublede efter premieren på Huxi Bachs one-man-foredragsshow 'Huxi Bachs Store Kærlighed'. Efter 10 år med tv og radio folder den charmerende og superskarpe Huxi Bach sig for første gang ud på de skrå brædder. Bevæbnet med en stak lysbilleder, en sløv kniv og en skarp tunge, dissekerer han kærligheden og dens mange afskygninger. Han formår at få os til at grine ad os selv og vores såkaldte næstekærlighed - og det helt uden eder, forbandelser og platheder under bæltestedet. Herligt befriende! Vær med, når Huxi Bach serverer en herlig portion knivskarp kærlighed til folket - du går ikke sulten hjem! 
”Man går fra den lune Huxis rablerier med et bedre humør og en styrket tro på menneskehedens fremtid. Medmennesket Huxi Bach er en finurlig, livsklog og underspillet entertainer, og hans livtag med kærligheden er et godt bud på underholdning med både hjerte og hjerne. Latterboniteten er høj, men man lytter godt efter”, skrev Politiken og gav Huxi fire hjerter, mens et andet dagblad skrev, at ”aftenens foredragsshow var ikke stand-up comedy, men aldeles velovervejet, velforberedt, velresearched og næsten videnskabelig underholdning på højt plan. Bravo!” Foredragsshowet varer halvanden time uden pause.
 

 

Arrangøren oplyser