Hjuldamper & Vikinger – sejltur på Slien fjord

#
Lørdag den 26. august 2017 kl. 07:30

Unik udflugt med hjuldamperen Freya på den tyske fjord Slien. Flot sejltur i vikingelandet med besøg i den idylliske fjordlandsby Sieseby.

Tag med på et enestående krydstogt på Slien fjord i Nordtyskland. Et unikt, maritimt program venter deltagerne på denne tur, som det helt ekseptionelt er lykkedes Sort Safari® at få arrangeret. Oplev ”porten” til vikingelandet, fjorden Slien fra søsiden på den over 100 år gamle, romantiske hjuldamper Freya, hvor vi nyder en overdådig brunchbuffet, som stiger op af gulvet. Den smukke udsigt over fjorden, med historiske bygninger og broer og ikke mindst flot natur, kan ikke undgå at gøre indtryk. Landskabet er i dag præget af godsdrift med mange levende hegn mellem markerne. Vi besøger efter sejlturen den gamle, næsten glemte, danske fjordby Sieseby. I denne romantiske landsby indtager vi kaffe og kage.

Landskabet langs fjorden emmer af grænselandshistorie, især på grund af vikingerne ved Hedeby, hvor Slien var porten til Europa, og hvor Dannevirke skulle beskytte Danmark. De mange kirker og danske bygninger vidner om den evige kamp om magten mellem hertuger og kongen, en tidligere sprængfarlig historie med kongemordet på Slien.Tidligere dannede sildefiskeriet grundlag for stor rigdom, og de UNESCO-fredede

sildegårde kan stadig ses. Det er næsten som om tiden er gået i stå langs Slien – der er landsbyromantik overalt, de velbevarede landsbymiljøer ligger lidt glemt og gemt – klar til at blive oplevet.

Info:
Prisen inkluderer frokostbuffet, kaffe og kage, sejlads samt bus fra Møgeltønder t/r
Husk praktisk tøj (evt. vind- og vandtæt)
Husk pas og € til drikkevarer

Mødestedet er p-pladsen ved Schackenborg Slotskro, Slotsgaden 42, Møgeltønder, 6270 Tønder


Dagsprogram                                                                                                                                                               

  • 07.30 Afgang med bus. Tur gennem grænselandet til Kappel med fortælling om natur, kultur og vikinger
  • 09.45 Afgang med hjuldamperen Freya
  • 10.20 Brunch-buffet
  • 14.00 Ankomst Kappel, bustur langs fjorden til Sieseby Kort gåtur ved Slien
  • 15.00 Kaffe og kage på Schlei Krog i Sieseby
  • 16.15 Afgang Sieseby med bus
  • 18.00 Forventet hjemkomst til Møgeltønder        

Arrangøren oplyser