Kvindeforum Varde 2017

#
Torsdag den 26. oktober 2017 kl. 16:10

Gå ikke glip af årets Kvindeforum i Varde

Drømmen om at lykkes

Kom og mød stærke kvinder – og mænd – der er lykkedes med at gøre en forskel og åbne nye muligheder – både for sig selv og andre. På Kvindeforum 2017 møder du kendte ansigter med en inspirerende og medrivende historie, så lyt med, når fire stærke personligheder fortæller deres historie.

Dem kan du møde:

Charlotte Bøving

Læge Charlotte Bøving kendt fra DR 2 programmerne Lægen flytter ind hvor hun i de første 3 sæson'er hjalp overvægtige mænd og børn i mål med livsstilsudfordringer. Midt i succes'en på TV fik hun sit livs største udfordring - en uhelbredelig kræftdiagnose...

Hun fortsætter med alt det hun brænder for - og diagnosen har om noget gjort hende endnu mere fokuseret og direkte...

Noget som kommer patienter, seere og Kvindeforum tilhørere til gode. 

Anna Thygesen

Anne Thygesen blev landskendt på den hårde måde. Hun er gået fra at være noget ramponeret erhvervskvinde til succesfuld kommunikationsekspert. Hun blev kendt i den såkaldte ”PFA-skandale” – hvor hun var direktør for Kurt Thorsens spanske ejendomsselskab. Hun fik en tur i medierne, men valgte at tage sagen i egen hånd og kom stærkt tilbage som kommunikationsrådgiver og meningsdanner med masser på hjerte.

Hør Annas bud på hvordan man iscenesætter sig selv og får mere gennemslagskraft uden at gå på kompromis med sin egen ærlighed og autencitet.

Farshad Kholgi: 

Debattøren, skuespilleren og foredragsholderen Farshad Kholgi fortæller om sin flugt fra sit krigsramte hjemland Iran til hans første møde med en dansk familie. Det er en særdeles morsom, gribende og lærerig fortælling om flugt, krig og tilværelsen i et nyt land, der skabte tryghed men også mange udfordringer.
Farshad Kholgi er bla. kendt fra både satireprogrammer og kendte film som Nordkraft og Pizza King.

Mads Heindorf

Mads Heindorf er mester i at lave personlige smykker. Med inspiration fra et mystisk og unikt univers bliver hans kreationer fyldt med symbolik. Det er smykker, der kan fortolkes som digte og beundres som kunstværker. Mads Heindorf omsmelter også kundernes gamle smykker –mere personligt kan det ikke blive.

Hår om det unikke univers med brudedans i Elverhøj, vikinger og funklende slotte, diamantbesatte eventyr, draperet i dramatisk, sort tyl. Efter foredraget vil der være mulighed for at se nærmere på smykkerne.

Søs Fenger med trio

De seneste 10 år har Søs Fenger og hendes lille akustiske band spillet landet tyndt og fyldt både fine koncertsale og skabt intim stemning i kirkerum og forsamlingshuse.

Albummet ”Stjernenat” er en gave til dette publikum, der har fulgt sangerinden gennem årene og har været med, når kendte sange med tiden har fået nyt liv af hendes lydhøre og meddigtende orkester.

Dennis Knudsen

Stjernestylisten Dennis Knudsen styler en heldig deltager blandt publikum og viser, hvordan man lægger en pæn og præsentabel make-up.


PROGRAM 

Kl. 15.15  -  16.10   Besøg de spændende stande 

Kl. 16.10  -  16.55  Charlotte Bøving 

Kl. 16.55  -  17.25  Mads Heindorf 

Kl. 17.25  -  17.45  Dennis Knudsen 

Kl. 17.45  -  18.45  Tapas & vin 

Kl. 18.45  -  19.35  Farshad Kholghi 

Kl. 19.35  -  20.25  Anna Thygesen 

Kl. 20.25  -  20.55  Kaff e & kage 

Kl. 20.55  -  22.00  Søs Fenger med trio


Prisen for Kvindeforum 2017
Abonnent: 495 kr.
Øvrige:545 kr.
+ billetgebyr 15 kr.

Inklusive Tapas og et glas vin. Kaffe og kage.

Stor tak til sponsorene:
Club La Santa
Hvidbjerg Strand og Feripark
Michaels Automobiler
Varde Kommune
Danske Bank

Arrangeres af jvshop.dk og Jugendhuset i Varde.


Arrangøren oplyser

Dørene åbnes kl. 15.15