Sussi & Leo

#
Tirsdag den 29. august 2017 kl. 19:00

Fest, Farver og Trio Sussi & Leo er hvad, vi har i vente. Folkestedet er klar til, at denne festglade trio indtager teltet.

Sussi & Leo deler vandene blandt anmelderne, men de er og har altid været et hit blandt publikum. Med engagement og en masse power indtager de scenen og giver deres gæster en på opleveren, som man sent vil glemme. Sussi og Leo har optrådt sammen siden 9. klasse, og derfor ved de også, hvad publikum vil have. 

Med hits som ”Smoke on the Water” til ”Sikke en fest” får du højt humør og syng-med stemning af højeste kaliber. De har øvet sig på ”For evigt”, så mon ikke vi får den for fuld skrue i teltet på Folkestedet.

Folkestedet
Til daglig fungerer det rummelige hus som en platform, hvor foreninger, klubber og interesseorganisationer i Aarhus gratis kan holde møder og udfolde deres aktiviteter. Folkestedet er et medborgerhus for alle. Spændvidde, nærvær og rummelighed er nøgleord for Folkestedet, der stort set aldrig sover.

Arrangøren oplyser

Medbring din billet i udprintet form.
Folkestedet er teknisk arrangør.
Der er tale om unummererede pladser.
Arrangementet foregår i et telt, så vær opmærksom på vind og vejr.
Dørene åbner en halv time før.