Peter Belli

#
Mandag den 28. august 2017 kl. 19:00

Peter Belli er ved at nå til finalen af sin glorværdige karriere. Bandbussen bliver kørt i garage, men Peter vil stadig spille på udvalgte steder, men helt i hans eget tempo. Og en af de aftener bliver i intime rammer hos Folkestedet.

I 1959 trådte Peter Belli ind på den danske musikscene – og han har ikke forladt den siden. Han har blandt andet haft stor succes med gruppen Les Rivals, men han er også kendt for sine mange succeshits, som har været fast inventar på Dansktoppen. Det er blevet til en lang række udgivelser og koncerter – og så har han også medvirket i flere film.

Nu lakker en lang og stor karriere mod sin ende, da Peter Belli har taget beslutningen om, at han ikke længere vil køre land og rige rundt for at holde koncerter. Heldigvis har han besluttet sig for at gøre nogle enkelte undtagelser! 

Glæd dig til en fantastisk aften med alle de gode sange. Der skal to til en vals, og Peter vil gerne danse med publikum. I absolutte intime omgivelser på Folkestedet, kan du komme tæt på et af dansk musiks største navne gennem tiderne. 

Folkestedet
Til daglig fungerer det rummelige hus som en platform, hvor foreninger, klubber og interesseorganisationer i Aarhus gratis kan holde møder og udfolde deres aktiviteter. Folkestedet er et medborgerhus for alle. Spændvidde, nærvær og rummelighed er nøgleord for Folkestedet, der stort set aldrig sover.

Arrangøren oplyser

Medbring din billet i udprintet form.
Folkestedet er teknisk arrangør.
Der er tale om unummererede pladser.
Arrangementet foregår i et telt, så vær opmærksom på vind og vejr.
Dørene åbner en halv time før.