Folkeklubben

#
Torsdag den 5. oktober 2017 kl. 20:00

Folkeklubbens tredje album ”Slå Flint” blev modtaget med en perlerække af flotte anmeldelser. Det er med disse sange- og et bagkatalog fyldt med hits om fedte røve, Danmarksfilm og andre opsange, at man kan opleve den travle trio på deres efterårsturné i 2017

Folkeklubben udsendte d. 26. august 2016 deres 3. album ”Slå Flint”- en plade der fuldender en trilogi, som startede med ”Nye Tider” i 2013 og ”Danmarksfilm” i 2014. Inspireret af den ikonisk tennishelt Torben Ulrich og hans frisættende filosofi om at gå efter det perfekte slag i stedet for at tænke på sejr eller nederlag, er Folkeklubben gået efter at lave dén frigjorte og legende plade, som kun erfaringen fra efterhånden 600 koncerter rundt i landet giver.

Førstesinglen ”Overlæge Jacobsen” har været 30 år undervejs, mens de fleste sange på albummet er skrevet og indspillet under en heftig turnèaktivitet, der har spændt vidt: fra sognegårde, kroer og musikforeninger over rockklubber, spillesteder og festivaler. Det er rendyrket folk, store (p)opsange samt hårdtslående rock´n´roll bundet sammen af dét tekstunivers, der umiskendeligt er Folkeklubbens.

Orkestrets tredje album ”Slå Flint” blev modtaget med en perlerække af flotte anmeldelser og gik direkte ind som nummer 1 på den danske albumhitliste. Albummet blev af Musikmagasinet GAFFA kåret som årets danske udgivelse, og det er med disse sange- og et bagkatalog fyldt med hits om fedterøve, Danmarksfilm og andre opsange, at man kan opleve den travle trio på deres efterårsturné i 2017 med tourstart på Ørstedspavillonen.

Menu: Svinemørbrad med ristede svampe i flødesauce, kogte små kartofler og hjemmelavet god sprød agurkesalat samt smørbagte porrer fra Pichardt´s Restaurants

Se mere: www.rudkoebingmusikforening.dkwww.oerstedspavillonen.com www.folkeklubben.dk 

Arrangør: Rudkøbing Musikforening i samarbejde med Foreningen Ørstedspavillonen

Arrangøren oplyser


Spisning kl. 17.30
Dørene åbner kl. 19.00
Koncert kl. 20.00

Arrangør: Rudkøbing Musikforening i samarbejde med Foreningen Ørstedspavillonen