Søren Ryge Petersen

#
Søndag den 4. november 2012 kl. 14:00

Historier fra Danmark

De fleste kender Søren Ryge Petersen som en af de utallige Tv-værter, der laver ting og sager og siger en hel masse på Tv-skærmen. Det er ikke helt forkert, for han har lavet udsendelser i snart 30 år - mest om haver.

Andet end bare haver - historier fra Danmark
I de senere år har man kunnet opleve et stigende antal udsendelser, der handler om mennesker.
Ganske almindelige danskere, der har - eller er en god historie. Det kan være Bette Anna fra Randers eller Ostehandleren fra Skagen. Det er onkel Aage fra Amerika og Henning fra Haderslev. Det er Evald med hvidkålssuppen og Lis med dyrene.

En perlerække af mennesker, der lukker op for deres liv og hverdag - på en sådan måde, at de fleste danskere bliver fascinerede og ikke kan lade være med at kigge med.

Det handler om mennesker
Når Søren Ryge laver den slags fjernsyn, ligger der altid et større forarbejde med at finde menneskene og få dem til at fortælle.

I sit foredrag vil han fortælle om netop dette: Hvordan fandt han frem til Hans med rågerne og Didde med nisserne? Hvordan fik han lavet to dages snak til en halv times fjernsyn? Og hvorfor er det egentlig så interessant at høre helt almindelige danskere fortælle om et helt almindeligt liv?

For en ordens skyld: Anders og Julius vil ikke blive glemt.

Arrangør Olferts Venner tlf. 61311317.

Billetpris kr.120,-

Arrangøren oplyser