Julekoncert: Paul Potts, Haderslev

#
12.12.2017

Den 12. december Harmonien, Gåskærsgade 19, 6100 Haderslev.

Til dette arrangement er det muligt at tilkøbe en menu: Juleplatte med sild, fisk, lidt lunt og ost/ris a la mande. Pris: 175 kr. Klokkeslæt: Kl. 18.00. Dørene åbner kl. 17.30.

Paul Potts – 10 års jubilæum

Den syngende telefonsælger blæste alle omkuld, da han i 2007 fik sit gennembrud i tv-talentkonkurrencen Britain’s Got Talent. Mange husker især Paul Potts tv-performance med den smukke arie Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot, som virkelig viste, hvilken en fantastisk stemme Paul Potts har. 

Efter tv-programmet udsendte Paul Potts sit debutalbum, der tordnede op ad hitlisterne og indtog førstepladsen i ikke færre end 13 lande. I dag har albummet solgt 3,5 millioner eksemplarer, hvilket understreger Paul Potts stjernestatus.

2017 er året, hvor Paul Potts kan prale af at have 10 års jubilæum. Og vi har noget ganske særligt i vente, når han besøger Danmark for at afholde julekoncerter landet rundt.

Dansk gæstesolist

Til koncerten er det ikke kun Paul Potts, som vi får glæden af. Han tager nemlig den danske gæstesolist Kirstine Bonde med. Hun er et stort musikalsk talent med mange forskellige genrer på cv’et: pop, opera, operette, Lieder, viser og musicals. Hun har medvirket i en række store forestillinger såsom West Side Story, Evita, Flagermusen, Cosi fan tutte og Farinelli.

De vil ligeledes bliver akkompagneret af en dygtig pianist og sammen vil de underholde os med både engelske og danske juleklassikere samt duetter med de to solister.

Arrangøren oplyser

Medbring din tilsendte billet i udprintet form.
Dørene åbner en time inden koncertstart. Koncerten begynder kl. 20.00.
Til dette arrangement er det muligt at tilkøbe en menu: Pris: 175 kr.
Tilkøber du mad, starter arrangementet kl. 18.00.
Teknisk arrangør: CSB Island Entertainment.