StorkeSafari

#
Lørdag den 23. juni 2012 kl. 10:00

Genoplev barndommens land Tag med JydskeVestkysten og Sort Safari på spændende naturtur

Lørdag den 23. juni 2012 kl. 10.00 inviterer JydskeVestkysten og SortSafari® på StorkeSafari til den tyske by, Bergenhusen, som ligger omkring halvanden times kørsel syd for landegrænsen.

Det er som at vende tilbage til barndommens land at gå gennem denne lille by, hvor der lige nu er hele 16 par storke. Nogle har allerede store unger i rederne, mens ungerne i andre reder er ganske små. Mange af storkene er ringmærkede, og det er et helt lille eventyr at få fortalt deres historie af naturvejleder Iver Gram.

Turen starter i Møgeltønder og busturen går gennem kogene til Schlütziel, hvor vi vil opleve en anden spændende "stork", nemlig skestorken, som er en ny indvandret sjælden fugl. Herfra kører vi videre til Bergenhusen, hvor turens højdepunkt traveturengennem storkebyen, hvor der er storkegaranti, og hvor vi kommer så tæt på, at vi næsten kan se ned i nogle af rederne.
Der vil undervejs blive serveret en frokost.

Pris pr. deltager
Med JV-abonnement 475 kr.
Uden JV-abonnement 525 kr.

Begrænset antal pladser.

Arrangøren oplyser

Mødestedet oplyses på bílletten
Husk pas