StørSafari

#
Lørdag den 30. juni 2012 kl. 07:30

JydskeVestkysten og Sort Safari® inviterer til mini cruise på flere tyske floder

Ta’ med på StørSafari i dinosaurenes kølvand

Lørdag den 30. juni 2012 kl. 07.30 kan JydskeVestkysten og Sort Safari sammen med Adler-Schiffe inviterer på en helt speciel naturdag. Der bliver kun denne ene tur i 2012, hvor der er mulighed for at rejse/sejle på den tyske flod Stör og samtidig opleve en af verdens ældste fiskearter "dinosauren" Stør.

Fisken har siden stenalderen været kendt som en vigtig proteinkilde og derfor - og på grund af sin størrelse, smag og antal - været en eftertragtet fangst. Specielt efter, at man fik smag for dens delikate æg, kendt som kaviar. Støren var så vigtig, at kongen ejede den, og efterstræbelsen var så stor, at den blev udryddet.

Vi skal rejse i kølvandet på denne imponerende fisk, hvor vi følger dens historie i de Slesvig-Holstenske floder og dens store betydning. Vi kombinerer turen med en sejltur på Kielerkanalen, gennem slusen i Brunsbüttel ud på Elben for at slutte på floden "Stör" til den historiske by Itzehoe, hvor der i 2009 startede et nyt Stør-eventyr i de tyske floder.

På turen gennem det smukke nordtyske landskab passeres flotte og dyrerige naturområder, som naturvejlederne vil ”åbne” med spændende natureventyr.

Med i prisen er en stor frokostbuffet samt en kaffe/kagebuffet. Der er busafgang fra Møgeltønder
.
Skulle turen undtagelsesvis blive aflyst af Adler-Schiffe (storm som lukker sluserne) gennemføres en alternativ tur med besøg i Bergenhusen, Friedrichstadt m.v.

Pris pr. deltager
Med JV-abonnement 825 kr.
Uden JV-abonnement 865 kr.

Begrænset antal deltagere.

Arrangøren oplyser

Mødestedet oplyses på billetten