Stiletløb 2012

#
Fredag den 1. juni 2012 kl. 16:30

skala. fm og Esbjerg City skal igen finde Sydjyllands hurtigste kvinde på stiletter – og det er kun for kvinder.

skala.fm og Esbjerg City præsenterer:  Stiletløb 2012
Fredag den 1. juni 2012, kl. 16.30 på Torvet i Esbjerg City 

Det koster 100,- inkl. billetgebyr at deltage.
Pengene får du retur i form af et gavekort til Esbjerg City.
Gavekortet bliver udleveret, ved aflevering af løbsnumret efter løbet.
 
Hvis du både er klar og hurtig, så har du chancen for at vinde lækre præmier.
Men tag ikke fejl, det er ikke bare en leg at blive Sydjyllands hurtigste kvinde.

Banen er 50 meter lang, og hælene skal være smalle og minimum 6 cm. høje.
Der er 4 deltagerer i hvert indledende heat, hvorfra vinderne går videre i diverse heats for til sidst at nå frem til den endelige finale. Før start vil alle deltageres hæle blive målt. Seks centimeter er absolut minimum og tykkelsen på hælen skal være ca. er 1x1 centimeter.

Vinderen, nr. 2 og nr. 3 løber med lækre præmier.
Der er præmier til bedste løbestil, vildeste hår og fedeste outfit.
Derudover vil der være lodtrækning om ekstra præmier på løbsnumrene.

Stiletløb er ikke en helt ufarlig sport, derfor vil der være samaritter klar til at yde førstehjælp til ømme ankler.
 
Et godt råd - Tape fødder sammen med stilet, så er det lettere at løbe.

Registrering og udlevering af løbsnumre sker 1. juni, kl. 15.00 – 15.30, ved scenen på Torvet i Esbjerg.

Til alle løbere er der en lækker Goodiebag sponsoreret af Bodynordic og skala.fm.
Goodiebags bliver udleveret ved aflevering af løbsnumre efter løbet.

Fitness World er klar med opvarmning til løbet kl. 16.15 på Torvet i Esbjerg City.
 
• deltagelse i arrangementet sker på eget ansvar og egen risiko, og ved tilmelding er du bekendt med de almindelige risici for skader i forbindelse med at deltage. Ved udlevering af løbsnummer, skriver du under på at du er bekendt med ovennævnte.

Arrangør: Esbjerg City

 

Arrangøren oplyser

Registrering og udlevering af løbsnumre
sker 1. juni, kl. 15.00 – 15.30,
ved scenen på Torvet i Esbjerg.