Badehotel i Skagen den 03.05 - 04.05.2017

#
Den 03.05 - 04.05.2017

Afrejse: Sønderborg Banegård: kl. 8:00, Kolding Rutebilstation: kl. 9:30, Skanderborg Banegård: kl. 10:30, Musikhuset Aarhus: kl. 11:15, Arena Randers: kl. 12:15

Skagen

Der er dømt ægte Badehotels-stemning, når vi fylder bussen og kører til Jyllands nordligste punkt! Vores slutdestination er Hjorts Hotel, som blev åbnet i 1890 af familien Hjort. Hotellet er blevet drevet som Badehotel lige siden åbningen – og her er det muligt at komme ned i gear og slappe helt af i selskab med naturen.


Program

1 dag
Efter opsamling kører vi direkte til det charmerende Hjorts Hotel, som ligger i naturskønne omgivelser i Kandestederne syd for Skagen.

Ved ankomst til hotellet tjekker vi ind på vores værelser, som er simpelt indrettet. Herefter samles vi i den gamle kaffestue, hvor vi skal nyde en kop kaffe og et stykke kage. Resten af eftermiddagen er på egen hånd, det kan anbefales at gå en tur til Vesterhavet, inden at vi mødes igen til aftensmaden. Vi skal spise i den gamle, charmerende restaurant som sidste år for første gang fik anerkendelsen i White Guides restaurantguide. Det er den unge talentfulde køkkenchef Frey Lyngbye, som står bag kokkerierne i køkkenet.

Efter aftensmaden kan man gå i seng eller slappe af på hotellet. 

2 dag 
For de morgenfriske kører hotellets bus til Vesterhavet, hvor det er muligt at få en dukkert inden morgenmaden. Efter vi har spist morgenmad kører vi på tur til Skagen. 

Vi starter med at køre gennem Gammel Skagen videre ud til den tilsandede kirke, hvor vi gør holdt og du har mulighed for at gå ud og se kirken. Efter dette kører vi mod Grenen, hvor vi stiger på Sandormen, som tager os den sidste vej ud til spidsen af Jylland, hvor havene mødes. Dem der har lyst, kan gå tilbage til bussen, imens de andre tager Sandormen retur. Herefter kører vi til Skagen Havn, hvor der vil være mulighed for at spise frokost samt have noget tid på egen hånd, inden vi kører retur om eftermiddagen til opsamlingsstederne.

Arrangøren oplyser

Afrejse: Sønderborg Banegård: kl. 8:00, Kolding Rutebilstation: kl. 9:30,
Skanderborg Banegård: kl. 10:30, Musikhuset Aarhus: kl. 11:15, Arena Randers: kl. 12:15
De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395
og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder
Minimum deltagere: 35- Gangbesværede kan ikke komme med på denne tur.
Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. Medbring din tilsendte billet i udprintet form.