Mefisto

#
I perioden den 09. - 19. februar 2017

Besøg Mefisto til denne omgang Gastro Week. Glæd dig til 3 udsøgte gourmet-retter til 250 kr.

Kuverterne til Mefisto blev revet væk sidste gang. Og restauranten er også blevet kåret, som Årets Fiske- og skaldyrsrestaurant 2016 af Den Danske Spiseguide. Derfor er vi rigtig glade for endnu engang at kunne byde velkommen til den populære århusianske fiskerestaurant i denne ombæring af Gastro Week Aarhus. 

Mefisto er beliggende i en af Latinerkvarterets charmerende brostensbelagte gader. Den intime og rustikke restaurant emmer af hygge og betjeningen er venlig og opmærksom. Som gæst mangler man intet. Restauranten holder åbent alle ugens dage til både frokost og aften og er altid besøgt af en bred skare af gæster - unge, ældre, par og grupper, der alle hygger sig med snak og grin.

Mefisto har specialiseret sig i fisk - den rigtig lækre slags. På menukortet finder du alt fra hummer til østers og muslinger. Maden er en god kombination af klassisk og moderne med kvaliteten i højsædet. Derfor kreerer køkkenchefen seks til otte gange om året en ny menu, der er inspireret af sæsonens friske råvarer. Kun det bedste er godt nok - og det kan smages!
Til denne omgang Gastro Week Aarhus har chefkokken sammensat denne fremragende tre retters menu.  

Forret
Blåmuslinger i vin og et hav af grøntsager

Hovedret
Torsk som Brændende Kærlighed med rødbeder, knas, bacon, sprøde løg og mild sennep

Dessert
Mandelkage serveret med grapefrugtcreme og karamelsauce

Glæd dig til Aarhus' bedste fisk!
 

Arrangøren oplyser

Du skal medbringe din tilsendte billet i udprintet form.
Klub Østjylland er teknisk arrangør.
Din billet gælder kun til valgte dato og tidspunkt.