Søren Huss koncert

#
Søndag den 19. marts 2017 kl. 16:00

Søndag den 19. marts 2017 kl.16.00: Sønderborg, Sct. Marie Kirke, Kirke allé 4, 6400 Sønderborg

Efter sin udsolgte turné i 2016 ville roserne ingen ende tage. Både anmeldere og publikum blev blæst omkuld af Søren Huss’ overbevisende præstation. Med sin fantastiske stemme, nærvær og personlige fortællinger imponerede Søren Huss publikum landet over med sine akustiske koncerter.

Derfor kan du allerede nu godt begynde at glæde dig til 2017. Her kan Søren Huss nemlig igen opleves rundt i hele landet, når han drager på turné i foråret. Her kan publikum forvente at få en forsmag på Huss’ tredje dansksprogede soloplade, der har arbejdstitlen "MidtlivsVisen". Solokarrieren har indtil videre ført to albums med sig, ”Troen & Ingen” (2010) og ”Oppefra & Ned” (2012). Anmelderroste albums, hvor Søren bearbejdede tankerne om livet, kærligheden og ikke mindst sorgen over at have mistet sin kæreste. Live får de dybt personlige sange en ekstra dimension, da Søren Huss ikke kun er en af Danmarks dygtigste sangskrivere, men også er en fantastisk formidler, der krydrer sine rørende fortællinger med humor. 

Dette bakkes op af efterårets anmeldere, der bl.a. skriver følgende: 
”Søren Huss ender på imponerende fem stjerner, fordi han formår at formidle den største sorg, et menneske kan opleve på den fineste vis. Hans stemme er som en drøm, og teksterne kan forsone selv de værste fjender. Samtidig er Huss mere end sorg. Han formidler et håb og et ønske om glæde” (5 stjerner, Stine Gliese, Poplish.dk)

”Huss demonstrerer storartet vokal (…), som skinner gennem og når ud til publikum, især under nummeret “Du Er”, som indkapsler den svære erkendelse af tab og savn” (4 stjerner, Lise Sastakauskas, Gaffa).
Blandt andet sagde gæsterne ”En koncert med dig gør mere for krop og sjæl end nogen kan forestille sig. Skal simpelthen opleves” og ”Fantastisk stemning og 100% indlevelse. En koncert som kravlede helt ind under huden og sidder der stadig her flere dage efter” er et lille udpluk af de mange publikumsreaktioner, der kom i kølvandet på Huss’ efterårsturné. 

Arrangøren oplyser

Du skal medbringe din tilsendte billet i udprintet form.
Der er tale om unummererede pladser.
Dørene åbner en time før koncertstart.
Copenhagen Music er arrangør.