Stig Rossen & Vennerne

#
03.03.2017 20:00

Flemming ”Bamse” Jørgensen sang sig ind i den danske folkesjæl og blev en del af vores kulturarv.

Der findes næppe mange, ung som gammel, som ikke kan synge med på omkvædet fra Vimmersvej. Med sin karakteristiske stemme og sin sikre fornemmelse for det folkelige syng-med hit har Bamse lagt en lang række perler i vores sangskat.

Stig Rossen & Vennerne har sat sig for, at alle disse vidunderlige sange ikke skal gå i glemmebogen, så de turnerer land og rige rundt for at hylde Bamse og hans livsværk. Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits: Vimmersvej, Jeg elsker kun dig, Kongens Have, Hvorfor går Louise til bal?, Se min læge er diktator, I en lille båd der gynger og mange, mange flere.

Pressen skriver:

"Stig er tro mod konceptet" (BT)

"Bamse ville være glad for Rossen", “Stig væltede salen" (Ekstra Bladet)


Arrangør: Borgerforeningen - Kulturhus Svendborg

Arrangøren oplyser

Dørene åbnes kl. 19.00