Chris MacDonald; En energisk guru

#
Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 19:00

Nu er han her – hele Danmarks sundshedsguru! Vi har til marts æren af, at præsentere selveste Chris MacDonald, når han åbner op for godteposen med Energy Management i et fantastisk og motiverende foredrag – med masser af gå på mod.

Energy Management

Chris MacDonald er ikke kommet sovende til tingene og har selv kæmpet med nogle af de problemstillinger man kan stå overfor når man vil beslutte sig for at ændre livsstil. Mange parametre spiller ind – og det er ikke kun de personlige, men også samfunds syn, familie, venner, krav og holdninger. Han er entusiastisk af personlighed og får på en underholdende måde formidlet budskaber og gode råd omkring søvn, stress, motion og kost.

Og hvad er livskvalitet og hvordan finder man den drivkraft der skal til?

Chris MacDonald

Chris MacDonald er uddannet i human fysiologi og er grundlægger af Strong Body Strong Mind konceptet. Han udgav i 2011 bogen ’’Du er ikke alene’’ hvor han fortæller om sin faders død og de turbulente teenageår. Har selv deltaget i ’’Race Across America’’ i 2005. Verdens hårdeste cykelløbet strækker sig fra kyst til kyst og har en længde på 5.000 kilometer. Rytterne tilbagelægger omtrent 22 timer i sadlen hvert døgn og krydser selv de mest hårdføre Bjergkæder. Han er en mand med håb, ambitioner og propfyldt med motivation at dele ud af. Det handler om at turde blive bedre.

Arrangøren oplyser

Dørene åbner en halv time før foredraget begynder.
Teknisk arrangør: Klub Viborg
Foredraget varer: 2 timer inkl. en pause.