Grappa al Porto

#
På udvalgte datoer i perioden den 13.10 - 22.10.2016

Besøg Grappa al Porto til denne omgang Gastro Week. Glæd dig til 3 udsøgte gourmet-retter til 250 kr.

Tæt ved åens nyåbnede udløb og lige overfor Aarhus nye multimediehus Dokk 1 finder du en lille sydlandsk perle, nemlig Grappa al Porto. Du synes måske, at navnet allerede virker bekendt, og det er der god grund til. Grappa al Porto har nemlig et stærkt slægtskab til Restaurant Grappa på Åboulevarden. Fælles for begge restauranter er nemlig, at deres madhjerter banker for det italienske køkken, hvor der er fokus på gode råvarer og enkle, velsmagende retter.

Grappa al Porto byder på en moderne udgave af det klassiske, italienske køkken. Chefkokken har sammensat en fabelagtig 3 retters menu, hvor du kommer omkring hele smagspaletten. 

Forret

Cremet jordskokkesuppe med stegt kammusling, purløgsolie og urter

Hovedret

Hvidvinsmarineret kalveculotte med rosmarin-glaserede rodfrugter, vinbondens sauce og krydderurtesalat

Dessert

Tiramisù - Mascarponedessert med stærk kaffe, marsala og kakao

Arrangøren oplyser


Du skal medbringe din tilsendte billet i udprintet form.
Klub Østjylland er teknisk arrangør.
Din billet gælder kun til valgte dato og tidspunkt