Trends Talk

#
Torsdag den 10. november 2016 kl. 17:00

Trend-sensitivitet kan i høj grad trænes. Det er budskabet i Olga Bastians foredrag hos Garant Esbjerg torsdag den 10. november 2016, hvor hendes pointer følges op af Peter Bastian med et intenst foredrag om en virkelighed i konstant forandring.

Olga Bastian er livsstilsekspert og en af landets mest respekterede kreative i reklamebranchen. Med sin skarpe observationsevne formidler hun overraskende indsigter og tankevækkende spørgsmål, der gør dig i stand til at finde trenden, før den finder dig. Første skridt et at forstå de mekanismer hos dig selv, de andre og vores tid, der skaber en trend, og her spiller nysgerrighed en væsentlig rolle. 

Peter Bastian er efterhånden blevet en legendarisk skikkelse på den danske foredragsscene. Med en nærmest uudtømmelig brønd af livserfaring og kendskab til emner som filosofi, musik og teoretisk fysik gør hans pointer stærkt indtryk på publikum. Denne aften under overskriften: Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig.

Foredraget går tæt på to dybtliggende - og vidt forskellige - instinkter, nemlig overlevelsesinstinktet og instinktet for at skabe. Peter Bastian er en levende fortæller, der engagerer publikum i netop de modstridende elementer – at kæmpe for det eksisterende eller skabe forandringen.


To generationer – far og datter – med unik indsigt i trends, kreativitet og forandring.

Pris kr. 295,-
Øvrige kr. 345,-
+ gebyr kr. 15,-

Prisen er inkl. velkomstdrink, tapas og et gl. vin.

Præsenteres i samarbejde med Garant, TDC Erhvervscenter, El Puerto Tapasbar og Vinspecialisten Varde

Arrangøren oplyser