Gåsekunst

#
Lørdag den 14. april 2012 kl. 13:30

Ta’ med på GåseKunst Safari Gåseflokkene i marsken har inspireret kunstneren Else Pia Erz og skabt spændende udvikling

Lørdag den 14. april 2011 kl. 13.30 inviterer JydskeVestkysten sammen med Sort Safari og Skærbæk-kunstneren Else Pia Erz til en oplevelsesrig kunst safaritur med marskens enorme gåseflokke i centrum. Vi skal både ud i naturen og ind i kunstnerens galleri.

Det er nemlig større end stort og vildere end vildt, når man kommer tæt på Europas største gåseflokke. Det berører alle, også Else Pia Erz, som gentagne gange har ”portrætteret” de store, vilde gåseflokke i marsken. Faktisk kan man sige at det næsten er kunstnerens særligt foretrukne motiv, som også har været præsenteret på flere internationale udstillinger. Overalt hvor gæssene ses, live og på maleri, vækker de beundring, rører ved vore følelser og giver vilde, farverige oplevelser.
Natur og kunst går hånd i hånd på turen. Undervejs vil naturvejleder Iver Gram fortælle den unikke og farverige historie om gæssenes internationale liv.
Turen foregår i egne biler eller bus, afhængig af gæssenes placering i marsken.
Turen ledes af naturvejleder Iver Gram fra Sort Safar, og undervejs serveres en forfriskning.

Mødested: Oplyses ved køb af billetter.
Husk pas, da gæssene kan være fløjet over grænsen!

Ikke JV abonnement
Pris pr. person 175 kr., børn 95 kr.
JV abonnement
Pris pr. person 150 kr., børn 75 kr.

Begrænset deltagerantal.

Billetter, bindende tilmelding via:
www.jvshop.dk under arrangementer ”Naturoplevelser”.
Billetter kan også købes på tlf.: 7015 6800 eller hos JydskeVestkysten, Torvet, Storegade 2, 6270 Tønder mandag-fredag 9.00-12.00 og 13-00-16.00

 


 

Arrangøren oplyser