Big Fat Snake - Haderslev

#
Fredag den 4. februar 2011 kl. 20:00

Kom helt tæt på et af Danmarks bedste live-bands, Big Fat Snake, når de gæster Kulturhus Hotel Harmonien i Haderslev.

Big Fat Snake kaldes ofte Danmarks bedste live-band. Og det er med god
grund; de har over tusinde koncerter i rygsækken, de har spillet på stort set hver
eneste scene i det ganske land, og de henrykker deres publikum gang på gang.
I foråret 2011 drager de afsted på en indendørs tur med en mission; at komme
tættere på publikum. Derfor har de valgt at spille på de mindre klubber, dér, hvor
stemningen er nærværende og intim, og hvor tilskuerne kan komme helt tæt på
bandet - og omvendt.

den 04.02.2011 kl. 21.00 .

Spillested:
Harmonien,
Gåskærgade 19,
6100 Haderslev

Adgang fra kl. 20.00

Ståkoncert.


“Der er så mange bands, der er fede, både på plade og live, og det giver næsten
præstationsangst, at folk siger, at vi er Danmarks bedste liveband”, siger Jens
Fredslund, “samtidig er vi selvfølgelig stolte og glade for, at danskerne synes, at vi
er værd at lytte på”, tilføjer han.
At bandet vil tættere på publikum ligger i naturlig forlængelse af den proces som
bandet på det seneste har gennemgået: “Vi kommer stadigt tættere og tættere på
hinanden som sangskrivere, og vi har aldrig haft et bedre samarbejde end på det
kommende album, udtaler Asger Steenholdt.

På tournéen vil Big Fat Snake både præsentere sangene fra det kommende album,
og spille et bredt udvalg af sangene fra deres store katalog. "Når man, som vi, har
udgivet tæt på 20 plader, er der næsten 200 sange at vælge imellem. Udfordringen
med at sætte et godt program sammen bliver større, hver gang der kommer en ny
plade. Samtidig er det en stor glæde at have skrevet sange, der virkelig betyder
noget for mange mennesker, og vi gør altid vort bedste for at lave koncerter, der
både tilfredsstiller os selv og vores publikum" fortæller Anders Blichfeldt og Pete
Repete tilføjer ”Vi har altid været et orkester, der var drevet af at spille for et
publikum. For os handler det om nærvær - vi elsker musik, og vi elsker at spille, og
derfor er vi i vores naturlige element, når der er et publikum”.
Den karismatiske sanger og guitarist Anders Blichfeldt er som altid i tæt samspil
med Pete Repete (keyboards og kor), Jens Fredslund (trommer), Morten Jakobsen
(bas og kor) og Asger Steenholdt (guitar og kor).

Arrangøren oplyser

Kontakt Hotel Harmonien, hvis du ønsker at
indtage en af deres dejlige middagsmenuer
inden koncerten på 74523720

Adgang til koncerten kl. 20:00