Restaurant stuen th.

#
I perioden den 13.10 - 23.10.2016

Besøg Restaurant stuen th. på Hotel Skjern til denne omgang Gastro Week. Glæd dig til 3 udsøgte gourmet-retter til 250 kr.

På Restaurant stuen th. får du mad med god mavefornemmelse. Her bliver alt lavet fra bunden med råvarer fra lokale producenter som fx Karolines Gård, Varde Ådal og Lervanggård. Køkkenchefen, der selv er aktiv jæger, nedlægger vildt, som også serveres i restauranten. Det skaber stor variation i retterne, hvilket går godt i tråd med restaurantens ønske om at bidrage til mindre madspild. Det betyder bl.a. at kokkene bruger så meget som overhovedet muligt af råvarerne, at menukortet skifter hver sjette uge - og at du derfor kan få helt ekstraordinære smagsoplevelser.

Restaurant stuen th. har siden foråret 2015 været en del af Hotel Skjern og restauranten vender ud mod det hyggelige torv, hvor der er udeservering, når vejret tillader det. Indenfor er restauranten stilfuldt indrettet med nordisk design, der skaber varme og  hygge.

Til denne Gastro Week har chefkokken kreeret følgende delikate menu.

Forret
Lokal vildt tapas med pølse og røget terrine

Hovedret
Duet af øko gris, let sprængt  og a la Wellington hertil rodfrugt, Pommes Anna, efterårs grønt og lakrids sky

Dessert
Æbler, æbler. æbler! med karamel og nødder

Glæd dig til gourmet lavet på råvarer med saft og kraft!

Arrangøren oplyser

Du skal medbringe din tilsendte billet i udprintet form.
Klub Ring-Skjern er teknisk arrangør.
Din billet gælder kun til valgte dato og tidspunkt.