Jul med Ghita Nørby & Lars Hannibal, Esbjerg

#
Tirsdag den 13. december 2016 kl. 19:30

Folkekære Ghita Nørby og guitarist Lars Hannibal forsøder den søde juletid med et unikt arrangement.

Elskværdige Ghita Nørby har gennem sin næsten 60 år lange skuespilkarriere optrådt i et utal af diverse film, som findes i den danske filmskat, og har desuden spillet hovedroller i alle de største danske revyer. Nu er tiden kommet for den garvede skuespillerinde til at spille en ny og uvant rolle.

Akkompagneret af tonerne fra Lars Hannibals guitar vil Ghita Nørby sprede julehumør, når hun læser højt fra danske juleeventyr som Peters Jul, Den lille pige med svovlstikkerne og mange flere af de største danske julefortællinger.

Undervejs vil Lars og Ghita snakke om eventyrerne og fablerne, og man vil i den intime atmosfære fornemme de mange års venskab mellem dem.
Lars vil desuden bryde fortællingerne med guitarspil og danske julesange, mens Ghita vil berige publikum med anekdoter fra et langt liv i tv- og skuespilbranchen.

Det er første gang, Ghita Nørby kaster sig ud i rollen som eventyroplæser, men med hendes levende og fortællende væsen findes der næppe nogen mere egnet til at læse og fortælle julen i møde.

Arrangøren oplyser

Teknisk arrangør: JFM.
Dørene åbner ca. en time før arrangementet.
Der er tale om unummererede pladser.
Du skal medbringe din tilsendte billet i udprintet form.