Billet til Acoustic Guitars Reunion

#
Lørdag den 9. juli 2016 kl. 20:00

Acoustic Guitars startede i 1986. Bandet har turneret i Skandinavien,Tyskland og Canada og har udgivet fire album.

Efter 12 års pausen kan du nu igen opleve Acoustic Guitars, når de under Aarhus Jazz Festival giver koncert på Bispetorvet. Line-up: Mikkel Nordsø, Christian Ratzer and Steen Kyed (g), Eliel Lazo (perc)

På opfordring af den tyske festival 8. Reichenberg Guitar Masters, hvor bl.a. Larry Coryell og Kazumi Watanabe medvirkede, spiller Acoustic Guitars igen med succes efter 12 års pause – nu under navnet Acoustic Guitars Reunion.

2016-udgaven er med percussion-virtuosen Eliel Lazo, hvilket giver et ekstra plus til musikken. Nyd dette genhør med inciterende, virtuost guitarspil og sublim percussion.

Mikkel Nordsø er kendt som en alsidig og vanvittig dygtig guitarist med alt fra solide rockudladninger (bl.a. i Sneakers) over salsa til roots og jazz. Han har hævet sig over genrebegrænsningerne og er i dag en af Danmarks bedste og mest værdsatte musikere, der bl.a. har spillet med Herbie Hancock, Wayne Shorter og Michel Camilo. I januar 2016 udgav han det anmelderroste jubilæumsalbum Diving In Space For 3 Decades(Stunt Records/Sundance).

Arrangøren oplyser

Arrangør: Aarhus Jazz Festival & RMF
Bispetorvet, 8000 Aarhus C
Begrænset antal siddepladser. Unummereret.
Mad og drikkevarer må ikke medbringes i teltet.
Dørene åbnes kl. 19:00.