Bag om Badehotellet m/Amalie Dollerup

#
Torsdag den 22. september 2016 kl. 19:00

Den danske skuespiller Amalie Dollerup har fået et folkeligt gennembrud som overklassepigen Amanda i TV 2-serien Badehotellet.

I første del af sit foredrags-arrangement fortæller Amalie Dollerup om sin vellykkede karrierevej og succesfyldte rutsjetur fra barne- og til tv-stjerne.

I anden halvdel stiller hun skarpt på Badehotellet, fører sine tilhørere med ind bag kulisserne i Nordjylland og afslører bl.a. scenerne, der er de sjoveste såvel samt de mest besværlige at få i kassen.

Ydermere snyder den unge skuespillerinde ikke sit publikum for et par medrivende sange.

Vores samarbejdspartner Dansk HøreCenter er til stede og giver mulighed for en gratis høretest eller en uforpligtende snak om din hørelse.

Torsdag den 22. september kl. 19.00, Comwell Kolding

Abonnent: kr. 145,-
Øvrige kr. 195,-
+ gebyr kr. 15,-

Tilkøb en 3-retters original badehotelmenu kr. 295,-
Kun muligt ved forudbestilling. Spisning foregår fra kl. 17.30

Præsenteres i samarbejde med:

Dansk HøreCenter www.dkhc.dk
Comwell Kolding www.comwellkolding.dk

________________________________________________________________

Amalie Dollerup debuterede i 1995 som blot niårig i rollen som den unge Lise Nørgaard i spillefilmen Kun en pige. Straks efter fulgte hun succesen op med nye fremtrædende roller i Krummernes jul og siden som den rapkæftede datter Sille i tv-serien Strisser på Samsø.

Nu går Amalie Dollerup for første gang på scenen som populær foredragsholder, der inviterer sit store publikum ind i sit allerede begivenhedsrige skuespillerunivers, hvor hun bl.a. fortæller om sin rolle, store succes og sine mange farverige oplevelser på Badehotellet og i seriens kulisser.



Arrangøren oplyser