KongeSafari i det tyske vadehav

#
Søndag den 22. april 2012 kl. 07:30

Vi rejser i Frederik d. VI´s fodspor og besøger den gamle danske ø Hooge

JydskeVestkysten & SortSafari indbyder til en spændende forårstur i den tyske del af Vadehavet, som er gammel dansk land.

Søndag d. 22. april rejser vi ligesom Frederik d. VI til Hallig Hooge, og det bliver en dagsrejse med bus, skib og hestevogn. Vi vender tilbage til Danmark samme dag, mens kongen måtte tage en ekstra overnatning . Han var nemlig i 1825 på Hooge for at bese skaderne efter en stor storm, da der kom en ny storm.

Hallig Hooge’s fornemste, frisiske stue, hvor Frederik d. VI overnattede hedder derfor Kongestuen, der indgår i besøget sammen med øens lille kirke. Øen er endvidere kendt for sit specielle fugle- og planteliv – der er i april f.eks. mange knortegæs på Hooge.

Turen udgår fra Møgeltønder, og vi kører gennem marsken til Nordstrand. Naturvejlederen fortæller undervejs vadehavshistorie med stormfloder, digebrud, konger og digegrever. Turen gennem Vadehavet sørger Adler-Schiffe for, og der serveres morgenkaffe, mens vi hilser på sæler og fugle.

Voksne
Uden JV-abonnement 785 kr.
Med JV-abonnement 725 kr.

Børn under 14 år
Uden JV-abonnement 715 kr.
Med JV-abonnement  655 kr.

Prisen dækker transport, entre, frokost og morgenmad,

Arrangøren oplyser

Mødestedet oplyses på din billet