Valentin ØstersSafari

#
Lørdag den 13. februar 2016 kl. 10:30

JydskeVestkysten og Sort Safari® inviterer på ØstersSafari i Vadehavet.

Tag med på Vadehavets sikreste østerstur, når du sammen med vores guide går 3-400 meter hen over vadefladen og ud til østersbankerne, der ligger tilgængelig ved lavvande. Her kan du samle MASSER af østers.
Medbring en spand og vandtætte handsker. Hvor langt vi kan komme ud i Vadehavet afhænger af den aktuelle vandstand, den allerbedste oplevelse får du, hvis du medbringer langskaftede og tætsiddende gummistøvler.
På turen fortæller Sort Safari® den eventyrlige historie om Vadehavsøsters, der oprindelig var en meget vigtig eksportvare og som udelukkende tilhørte kongen og hans nærmeste. Efter turen, åbner vi østers og serverer et glas vin, mens der berettes om østerseventyrets betydning for os og vore forfædre. En fortælling om magt, rigdom og forfald.

Undervejs giver Sort Safari® også bud på, hvordan østers kan tilberedes, hvis de da ikke nydes på den klassiske måde – levende og rå.
HUSK: spand, vandtætte handsker, alm. langskaftede og tætsiddende gummistøvler og varmt, vind- og vandtæt tøj.

Arrangøren oplyser

HUSK: spand, vandtætte handsker, alm. langskaftede og tætsiddende gummistøvler og varmt, vind- og vandtæt tøj.

Mødestedet er på Rømø, adressen står på billetten