ØstersSafari

#
Lørdag den 22. januar 2011 kl. 10:00

Kom med på ØstersSafari og få en lækker og eksklusiv ret med hjem.

JydskeVestkysten og Sort Safari® indbyder Lørdag den 22. januar 2010 kl. 10.00
til ØstersSafari i Nationalpark Vadehavet.

Østers har altid været en dyr og eksklusiv spise. Det er de stadig på restauranter, men ikke når man sammen med JydskeVestkysten og Sort Safari® selv samler lige så mange østers, som man kan spise eller slæbe med hjem. Østers ikke bare smager godt, de er også sunde, fordi de indeholder den gode omega-3 fedtsyre. Desuden skulle østers kunne øge både livslængde og klogskaben.

Østers ”plukkes” i Vadehavet, hvor der har været en århundredlang tradition for østersfangst. Oprindelig var det kongens særligt kostbare ejendom, og det var ikke tilladt for andre at indsamle østers.
Men i 1950 var det slut, den sidste østers blev spist, og arten uddøde. Et nyt eventyr er nu begyndt, fordi en ny art er nyindvandret til Vadehavet. Det er Stillehavsøsters, som trives så godt, et der visse steder er op til en ton østers pr. ha.

ØstersSafarien går 400 m ud i Vadehavet på blød bund, hvilket i sig selv er en oplevelse. ØstersSafarien sluttes af med besøg på Trøjborg Slotsruin, hvor vi indtager de indsamlede østers og dertil nyder et glas vin, mens vi hører om østersens spændende historie, der i den grad var af afgørende betydning for netop Trøjborg Slot. I fortiden var østers vigtig mad for stenalderfolkene, senere eksklusiv spise for konger og adelen og en vigtig dansk eksportvare.

Mødested og tidspunkt oplyses efter tilmelding!

Arrangøren oplyser

Husk: spand, gummihandsker,
støvler og varmt tøj