Kathrine Lilleør

#
Mandag den 20. februar 2012 kl. 19:00

Sidst Kathrine Lilleør besøgte Kolding var der både udsolgt og venteliste.

”Kærlighed er”

 Nu er den samme kloge, kærlige og ikke mindst kontante 45-årige Kathrine Lilleør tilbage med premieren på et helt nyt foredrag. Med afsæt i forskellen på mænd og kvinder, forholdet mellem forældre og børn og forbindelsen mellem Gud og menneske, vil Kathrine Lilleør fortælle historier fra sit eget liv, andres liv og litteraturen, der viser, hvad kærlighed og - ikke er.

"Kærlighed er" er også den smukke og poetiske arbejdstitel på efterfølgeren til bestselleren "Kvinde hvorfor græder du". Foredraget trækker således gamle tråde og nye temaer fra hendes skrivekammer, og spinder dem i det nye foredrag sammen under den smukke titel ”Kærlighed er”.

Uanset om du er nybegynder eller storforbruger af Kathrine Lilleørs tale og tekst, så vil det være en nærværende, klog og intens oplevelse at høre og se hende. Lilleør har brændt sig fast i den danske offentlighed bevidsthed, både som samfundsdebattør, Ph.d., sognepræst, forfatter og tidl. medlem af Etisk Råd. Hun er en kvinde med holdninger, der skal lyttes til.

Pris inkl. gebyr kr. 154,-

Teknisk arrangør: FOF Kolding
 

 

Arrangøren oplyser