Støt børnecancerfonden og oplev Christine Feldthaus

#
Torsdag den 25. februar 2016 kl. 18:30

HVAD HAR DANSKERNE EGENTLIG GANG I? Kom og få et dagsaktuelt nedslag i danskernes livsstil og et par fuldtræffere på, hvad der optager os lige nu og her…

Få forklaringen på, hvorfor vi både kan spise ”krisebær” og købe Kählervaser. Foredraget kommer vidt omkring og tager udgangspunkt i, hvordan vi bruger vores tid og vores penge i den danske middelklasse.

Der er garanti for, at du kan genkende dig selv eller din nabo, når Feldthaus flyver hen over moderne livsførelse med stenalderkost og karriereforældre med glutenallergi på vej til et mindfulnesskursus.

Det sker på Varde Fritidscenter
Torsdag den 25. februar kl. 18.30 - 19.30

Christine har doneret sit foredrag til Team Rynkeby
Varde Fritidscenter IFV har doneret IMOVE-salen, stoleopsætning og teknik til lejligheden.

Billetprisen (ekskl. mad) går 100 % til BØRNECANCERFONDEN

Der vil blive dækket op i Caféen med små hyggelige borde, så aftenen kan sluttes af med en lækker TAPAS til kun 100,-kr. pr. person.

Arrangøren oplyser

Dørene til salen åbnes kl. 18.00