Berlin og Palazzo

#
Fredag den 11. december 2015 kl. 08:00

Oplev Europas største og mest kendte gourmet-teater. Få førsteklasses underholdning samt udsøgte kulinariske lækkerier og oplev den vidunderlige atmosfære i spejlpaladset. Nyd timer fyldt med sjov, hvor mesterlig kogekunst møder prisbelønnet akrobatik og hvor der serveres udsøgte delikatesser.

Glæd dig til en stribe af store oplevelser i Berlin

Berlin har utroligt meget at byde på. På jvshops forlængede weekendtur kommer du både omkring byens dramatiske historie, dens kulinariske overraskelser og den uforfalskede, tyske julemarkedsstemning.

Indkvarteringen finder sted på det centralt placerede, firestjernede Wyndham Berlin Excelsior. Hotellet ligger få skridt fra Kurfürstendamm og få minutter fra en række af Berlins øvrige topattraktioner, butikker, restauranter og kulturelle seværdigheder. Mens du opholder dig på hotellet kan du koble af i hyggelige og moderne omgivelser, lade dig forkæle i spa-afdelingen, som tilbyder alt fra ansigtsbehandlinger til afslappende massage, eller besøge fitness-afdelingen, hvor der også er sauna og dampbad.

Turens første udflugt foregår på den tyske flod Spree. Under sit løb gennem Berlin har floden dannet en lav ø, Spreeinsel, som i dag er hjemsted for Berliner Dom samt en række af Berlins største museer. Museumsinsel, som øen kaldes, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

På den guidede sejltur får du en masse interessant viden om Berlin, og så er vue’et fra skibet - præcis som det er tilfældet i andre storbyer – uovertruffen fra vandsiden.

Store pilsnere
Tyskland og julemarkeder er to ting, der bare hører sammen. Tyskerne forstår at skabe julestemning og bringe alle de dejlige traditioner i spil i en ellers mørk tid. Sådan forholder det sig naturligvis også i Berlin, og derfor er der sat god tid af til at besøge den pulserende storbys fantastiske julemarked.

Efter de mange indtryk får du mulighed for at puste ud i den lokale bryggeri-restaurant, Brauhaus Georgbraeu, der ligger i den genopbyggede Nicolai viertel ved breden af Spree. Her serverer de blandt andet en 1,5 liters Georg-pilsner – mørk eller lys – og hjemmelavet wurstsalat.

Hverdagen i DDR
Om søndagen går turen til det tidligere Østberlin, hvor der udover tid på egen hånd er indlagt et besøg på DDR-museet. Gennem museets udstilling får man et detaljeret indblik i, hvordan hverdagen formede sig for folk, der levede i Den Tyske Demokratiske Republik, DDR.

Siden Berlinmurens fald i 1989 og den efterfølgende genforening har den tyske forbundsregering brugt mere end 100 milliarder kroner om året på at få det tidligere DDR på fode igen. Museets udstillinger synliggør også de enorme menneskelige konsekvenser det opdelte Berlin havde for beboerne på hver side af muren.

Gourmetteater
Kommunistisk tankegang erstattes om aftenen af glamour og gourmetmad, når turen går til Palazzo Berlin. I tidsløse og elegante Art Nouveau-omgivelser optræder akrobater, jonglører, tryllekunstnere, klovne, sangere, musikere og skuespillere fra hele verden, mens du sammen med de øvrige gæster indtager en fire-retters gourmetmenu, tilberedt af de to erfarne stjernekokke Kolja Kleeberg og Hans-Peter Wodarz. Der er kort sagt linet op til en aften, hvor dine sanser vil blive udsat for at sandt sansebombardement.

På hjemrejsedagen, mandag, bliver der tid til et stop ved julemarkedet i Schwerin og et stop ved grænsen for at shoppe. Julemarkedet foregår på markedspladsen i Schwerins gamle bydel og de omkringliggende stræder og bindingsværkshuse. Oplev blandt andet det 20 meter høje grantræ, der er pyntet med 1000 lys, julepyramiden, den 500 kvadratmeter store skøjtebane, udstillingen af julekrybber og Mecklenburgstrasse, der er forvandlet til en eventyrgade.

________________________________________________________________________________________________________________

Program:

Fredag d. 11/12/15
Kl. 08.00 Afgang fra Esbjerg v. JydskeVestkysten over for banegården 
Kl. 09.00 Opsamling Kolding v. p-plads i lyskryds ved Scandic hotel
Kl. 09.45 Opsamling Rødekro v. Shell/7-eleven
Kl. 10.15 Opsamling Statoil, Industrivej Padborg
Rundstykke og kaffe i bussen
Passende pauser undervejs
Kl. 16.30 Ankomst til Berlin
Indtjekning på hotel Wyndham Berlin Excelsior 4*

Spisning på hotellet eller en af de omkringliggende restauranter i byen på egen hånd.

Lørdag d. 12/12/15
Morgenmad på hotellet 
09.00 – 11.00 Guidet sejltur rundt Spree, hør om alle de ting du kan opleve ved at bevæge dig bagom 
              Berlins turistede facade. Sejltur på Spree, mulighed for at købe drikkevarer på skibet.

              Julemarkeds på egen hånd
              Spis en god frokost på en af Berlins mange restauranter og oplev byen på egen hånd resten af eftermiddagen.
kl. 17.15 Afgang med bus til restaurant Brauhaus-Georgbraeu
Kl. 18.00 4-retters middag på Brauhaus-Georgbraeu, en lokal bryggeri restaurant, der ligger i den genopbyggede Nicolai viertel ved                     breden af floden Spree. Vælg mellem 3 hovedretter(fisk, kylling eller vegetar) ved bestilling af billetter, drikkevarer for egen regning

Søndag d. 13/12/15
Morgenmad på hotellet mellem
Kl. 09.00 Bustur til tidligere Øst Tyskland, bl.a. med besøg på DDR museum mm. 
              Frokost på egen hånd i en af de mange spændende restauranter på julemarkedet
              Eftermiddagen på egen hånd, nyd det store julemarked i Berlin
Kl. 17.00 Afgang til Palazzo fra hotellet 
Kl. 18.00 Palazzo verdensklasse teater inkl. 4 retters gourmet-menu(mulighed for vegetarmenu) og oplev på samme tid teater i verdens klasse med gøglere, artister 
              og kreative kunstnere.

Mandag d. 14/12/15
Morgenmad på hotellet 
Kl. 09.00 Afgang fra hotellet
Kl. 11.30 Stop ved julemarked i Schwerin 
              Nyd på egen hånd en spændende og dejlig frokost efter og besøg det hyggelige julemarked 
Kl. 14.30 Afgang til Danmark
Kl. 18.00 Stop ved grænsen, med mulighed for indkøb i Fleggaard 
Kl. 19.00 Afgang mod Danmark
Kl. 19.15 Ankomst Padborg 
Kl. 19.45 Ankomst til Rødekro v. Shell/7-eleven 
Kl. 20.30 Ankomst til Kolding v. p-pladsen i lyskrydset ved Scandic Hotel 
Kl. 21.30 Ankomst til Esbjerg v. JydskeVestkysten over for banegården

________________________________________________________________________________________________________________

Ikke inkluderet i prisen:

Drikkevarer
Rejse- og sygeforsikring.

Turen gennemføres ved min. 35 deltagere

Teknisk arrangør:

Fogt Rejser i samarbejde med jvshop.dk, medlem af Rejsegarantifonden, nr. 2613

Arrangøren oplyser

Fredag d. 11. december - rundstykke og kaffe/te i bussen
Kl. 08.00 Afgang fra Esbjerg v. JydskeVestkysten over for banegården
Kl. 09.00 Opsamling Kolding v. p-plads i lyskryds ved Scandic hotel
Kl. 09.45 Opsamling Rødekro v. Shell/7-eleven
Kl. 10.15 Opsamling Statoil, Industrivej Padborg

Hjemkomst 14. december
Kl. 18.00 Stop ved grænsen, med mulighed for indkøb i Fleggaard
Kl. 19.00 Afgang mod Danmark
Kl. 19.15 Ankomst Padborg
Kl. 19.45 Ankomst til Rødekro v. Shell/7-eleven
Kl. 20.30 Ankomst til Kolding v. p-pladsen i lyskrydset ved Scandic Hotel
Kl. 21.30 Ankomst til Esbjerg v. JydskeVestkysten over for banegården

Kontaktperson er Frank Rahn, fra@jv.dk, 7912 4572