Havørred temaaften

#
Tirsdag den 28. februar 2012 kl. 18:30

Så let bliver du bedre til havørred på kysten – undgå 0-turene…

Et foredrag der på godt en time piller ved en del fordomme omkring havørredfiskeri. Skære ind til benet, og gør dig til en bedre havørredfisker. Foruden Claus Eriksen så kommer også kan du også møde Jesper Pedersen. Dygtig fynsk fluebinder der står fader til en hel serie fantastiske kystfluer. Jesper vil vise bindingen og uddele tricks til hvordan du selv kan binde de suveræne Alive reje-, børsteorme- og fiskeimitiationsfluer.

Tirsdag den 28. februar 2012 på Hotel Arnbjerg i Varde
Tidspunkt: kl. 18.30 – 21.00

Pris JV abonnement kr. 145,-
Pris Ikke JV abonnement kr. 195,-

Program:
kl. 18.30 Præsentation / inddeling i grupper
kl. 18.45 Gruppe 1 foredrag / gruppe 2 fluebinding
kl. 19.45 Pause
kl. 20.00 Gruppe 2 foredrag / gruppe 1 fluebinding
kl. 21.00 Tak for i aften

Mange kystfiskere fanger for lidt når de går på havørredfiskeri langs vore skønne danske kyster. Havørredfiskeri ved kysten regnes af mange lystfiskere som svært og lidt utilgængeligt men er i virkeligheden er det uhyrer enkelt at overliste kystens sølvtøj. Ifølge den fynske havørredfisker Claus Eriksen skal du blot have forståelse for 3 overordnede grundbegreber for at få succes med havørreder fra kysten:

1. Korrekt grejsammensætning
2. Rette pladsvalg
3. Korrekt fiskestrategi

Claus har gennem de sidste 25 år jagtet havørreder langs de danske kyster, og han har fintunet sit fiskeri efter de ovenstående 3 grundprincipper. Nu har du chancen for at høste af hans mangeårige erfaring via hans spændende havørredforedrag:

Aften arrangementet er 2-delt så du både får set Jesper’s fluebinding og høre Claus Eriksen’s foredrag

Jesper Pedersen
Bosiddende på Fyn har Jesper aldrig langt til en god havørredplads, og han har endnu kortere til hans fluestik som altid står klar. Jesper formår at binde fantastiske fiskefluer af få og enkelte materialer. Via et stort kendskab til hvert materiales muligheder og udvikling af egne bindeteknikker så har han skabt en hel serie kystfluer kaldet Alive. En kystflueserie som enhver havørredfisker falder for, og samtidig en fluetype som alle fluebindere hurtigt kan lære at binde. Du kan også møde Jesper i den kendte film: Havørredens Hemmeligheder nr. 4.

Claus Eriksen
Hvis nogle har viet sit liv for havørreden og havørredfiskeri så er det Claus. Via hans daglige arbejde som leder af den fynske grejbutik Go-Fishing så har han dagligt kontakt med havørredfiskere og havørredgrej. 50 – 75 dage om året bruger han langs primært de fynske kyster. Det har han gjort de seneste 25 år og intet tyder på at han er ved at få nok. Derudover har Claus skrevet knap 100 artikler om havørredfiskeri til danske og udenlandske fiskemagasiner. Bidraget til mere end 10 bøger om samme emne og deltaget i en hel del filmprojekter. Claus er desuden involveret i meget af det frivillige arbejde der foregår med at forbedre og sikrer havørredens levevilkår.

Arrangeres i samarbejde med Go-Fishing

Arrangøren oplyser

Program:
kl. 18.30 Præsentation / inddeling i grupper
kl. 18.45 Gruppe 1 foredrag / gruppe 2 fluebinding
kl. 19.45 Pause
kl. 20.00 Gruppe 2 foredrag / gruppe 1 fluebinding
kl. 21.00 Tak for i aften