Besøg Endelave - Solskinsøen i Kattegat

#
Mandag den 29. juni 2015 kl. 08:00

Sammenslutningen af Danske Øer og JydskeVestkysten inviterer til dagtur på den spændende ø ved Horsens Fjord.

Mange har lyst til og planer om at besøge mange af Danmarks mindre øer. Nu kan du komme med på en tur til Endelave, der ligger i Kattegat ud for Horsens.
Mandag den 29. juni sejler vi frahavnen i Snaptun til Endelave.

Vi skal rundt på øen med traktor, opleve den specielle lægeurtehave, et spændende museum og have dansk middag på kroen. Der bliver også tid til et besøg i købmandsgården og opleve øens helt specielle atmosfære.

Program:

Kl. 8.00 Mødetidspunkt ved Endelave-færgen i Snaptun
Kl. 8.20 Afgang fra Snaptun
Kl. 9.30 Ankomst til Endelave - modtages af traktorguiden
Kl. 9.45 Traktortur rundt på øen - guiden fortæller undervejs
Kl. 12.00 Middag på Endelave Kro: Flæskesteg med tilbehør samt æblekage og en øl/sodavand eller et glas vin
Kl. 13.00 Købmandsgården - rundvisning
Kl. 13.30 Endelave Museum - rundvisning
Kl. 14.15 Endelave Lægeurtehave rundvisning
Kl. 15.15 Kaffe og kage hos Endelaves Ny Spisested
Kl. 16.15 Afgang fra Endelave
Kl. 17.15 Ankomst til Snaptun

Tag færgen fra Snaptun og nyd på en times sejlads den friske brise fra Kattegat. På færgen kan købes kaffe/te/øl og vand, og medbragt mad må gerne nydes.

På Endelave byder traktorguiden velkommen, og med traktorvogn køres der en rundtur på Endelave. Hør de gode fortællinger om øen, og oplev den flotte natur på Øvre. Undervejs ses måske kaninerne, som øen er kendt for.

Efter at have samlet en god appetit serveres der middag på Endelave Kro. Nyd flæskesteg med rødkål og surt samt æblekage. En øl/sodavand eller et glas vin er inkl. i prisen.

Fortsæt turen på gåben nogle få hundrede meter til Købmandsgården. Hør her Per Hensens historie og passion for revyer og plader og se hans flotte samling af 37 grammofonafspillere, helt unikke kunstværk.

Efter endnu en lille spadseretur byder Endelave Museum velkommen. Her i den gamle præstegård fra 1741 er en fin samling af gammelt indbo og brugsting. Se også udstillingen om Agdas forlis og hør om den største danske skibskatastrofe under 2. verdenskrig.

Eftermiddagens program fortsætter hos Endelave Lægeurtehave. Her tilbyder Tove Yde på en rundtur i lægeplanternes historie fra oldtidens urtegård til middelalderens medicinhave med flere hundrede planter, hvoraf nogle fortsat bruges i moderne lægemidler.

Få her inspiration til og smagsprøver på kryddersnapse, og se Endelave Lægeurtehaves store produktion af krydderurter, som tørres i eget tørreri og forarbejdes til en række spændende, økologiske specialiteter, der kan købes i havens butik.

Inden gåturen til færgen nydes kaffe og kage hos Endelaves Ny Spisested, og efter en dag med mange ø-oplevelser sejler Endelave-færgen retur til Snaptun.

Pris pr. person:
Abonnen 595 kr.
Øvrige 645 kr.

Teknisk arrangør: Sammenslutningen af Danske Øer

Arrangøren oplyser

Husk påklædning efter vejret.